Frygt for AI er ikke en strategi for fremtidens arbejdsmarked

På årets Folkemøde i Allinge emmede det af fremadskuende og positive snakke og debatter om, hvordan vi som land og kontinent gør bedst brug af de nye teknologiske muligheder, der ligger foran os. Men særligt i fagbevægelsens telte bredte der sig en stemning, som jeg ikke bryder mig om: nemlig frygten for, at AI kommer og støvsuger arbejdsmarkedet og efterlader mange af os uden job. Det er en forståelig følelse i lyset af den hastige teknologiske udvikling, men den er hverken konstruktiv eller særligt produktiv for Danmark. 

Der er mange meninger om, hvad fremtiden bringer, men min klare holdning er, at AI ikke kommer og tager dit job i morgen. 

Forstå mig ret. Der vil være nogle af os – absolut en stor del – som skal lære nye ting og blive fortrolige med at bruge AI i hverdagen, ligesom nogle vil skulle omskoles eller komme til at lave noget helt andet, end de gør i dag. 

Sådan har det altid været, når store teknologiske spring rammer et samfund. Men forestillingen om, at teknologien tømmer arbejdsmarkedet for mennesker og funktioner, er ren fremtidsfrygt – og den slags frygt kan desværre blive en selvopfyldende profeti, hvis vi lader den styre. 

Lad os ikke gøre frygten til en sandhed 

De bekymrede toner i fagbevægelsens debatpaneler i Allinge rummede spørgsmål om, hvem der bliver overflødige, og debatter om unge, der angiveligt allerede har sværere ved at få job. Det er helt legitime spørgsmål, og jeg forstår godt, hvorfor de stilles. Når Finansforbundet i en ny undersøgelse viser, at særligt medarbejderne i Danske Bank og Nordea går på arbejde med fyringsfrygt i kroppen, skal vi tage det alvorligt. Bekymringen er reel, og den skal mødes med respekt. Det er bestemt ikke noget, vi skal trække på skulderen over. 

Men respekt for frygten er ikke det samme som at ophøje den til en uantastelig sandhed. For hvis vi i Danmark begynder at frygte AI, så taber vi alle sammen. Vi taber kapløbet til de lande, der griber teknologien i stedet for at holde den på afstand, og vi spænder ben for den virkelyst, der skal sikre vores vækst og velstand i årene, der kommer. Og vi efterlader netop de medarbejdere, vi gerne vil beskytte, dårligere rustet til en fremtid, der kommer, uanset om vi frygter den eller ej. 

Vejen frem er derfor ikke tilbageholdenhed, men derimod at tage teten. At turde investere, eksperimentere og lære, og at se på, hvilke opgaver teknologien kan løfte, så mennesker frigøres til det, vi er bedst til – at skabe, rådgive, vise omsorg og tænke kreativt. Vi mangler arbejdskraft overalt i samfundet, og AI kan blive en stor del af løsningen på den og mange andre udfordringer. 

Der påhviler os derfor som industri et ansvar. Vi skal anerkende, at bekymringen og frygten er der, og vi skal ikke belære folk om, at de bare skal slappe af. Vi skal i stedet arbejde for, at vi finder løsningerne – og det gør vi bedst på tværs af arbejdsmarkedets parter, som vi blandt andet gør det i AI-kompetencepagten. 

Nu skal Christiansborg i gang 

Vi har en fælles interesse i, at danskerne møder teknologien med nysgerrighed frem for nervøsitet, og at den enkelte medarbejder oplever omstillingen som en mulighed og ikke en trussel. Det handler om kompetencer, om ordentlig efteruddannelse, og om at ledelser tager forandringerne alvorligt og fører deres medarbejdere godt igennem dem. 

Hvis vi skal bruge erfaringerne fra Folkemødet til noget konstruktivt, vil jeg foreslå, at både politikerne på Christiansborg og arbejdsmarkedets parter kommer i gang. Det kan meget passende begynde med, at regeringen tager fat på de mange fornuftige initiativer, som er beskrevet i regeringsgrundlaget – herunder forslaget om en trepart om fremtidens arbejds- og familieliv med fokus på kunstig intelligens. 

Så lad os i fællesskab tage frygten ud af ligningen og skabe de bedste rammer for, hvordan vi kan tage teknologien til os.