Mens Danmark venter på en ny regering, er EU's oprydning i digitale regler i gang

Siden valget har forhandlingerne om en ny regering set tunge ud, og de kommende uger kan meget vel blive en tålmodighedsøvelse for de politisk interesserede. Men mens vi venter på, at det politiske Danmark finder fodfæste, sker der noget vigtigt på den europæiske scene.

Som Draghi har vist, er Europa sat bagud i teknologikapløbet med USA og Kina – ikke mindst fordi vi har givet vores virksomheder en lovjungle at navigere i med overlappende krav, uklare definitioner og fragmenterede regelsæt.

Regelforenkling i to spor

EU-Kommissionens svar for at styrke den europæiske konkurrenceevne blev den digitale omnibus, der har til formål at gøre de digitale regler enklere og lette de administrative byrder, som virksomheder i hele Europa oplever.

Omnibussen på det digitale område er delt i to spor, som bliver behandlet i to forskellige tempi. Den første del omhandler det, der vedrører AI og den kommende AI-forordning. Disse forhandlinger forventes afsluttet inden sommeren. Den anden del omhandler de øvrige digitale områder som regulering omkring cybersikkerhed og data, herunder GDPR.

For så vidt angår AI-delen er lovgivningsarbejdet i Bruxelles nu gået ind i en afgørende fase. Derfor vil mit blik den kommende tid være stift rettet mod særligt disse tre elementer:

Vil det lykkes at få udskudt kravene til højrisiko-AI inden reglerne i AI-forordningen træder i kraft?

Det såkaldte "stop-the-clock" af kravene til højrisiko-AI er i mine øjne et af de vigtigste forslag. Efter planen træder kravene i kraft i august 2026, men uden at de nødvendige standarder er på plads. Et "stop-the-clock" vil give virksomhederne et nødvendigt pusterum, så de ikke tvinges til at indrette avancerede AI-løsninger efter standarder, som endnu ikke eksisterer.

Vil det lykkes at fjerne overlappende regler og unødigt dobbeltarbejde?

I omnibussen lægges der op til et opgør med flere af de overlappende regler i EU-lovgivningen. I AI-forordningen kan det være overlap med eksisterende sektorlovgivning. Hvis det lykkes at fjerne overlappende regler og strømline indberetningen, vil det være en stor byrdelettelse for europæiske virksomheder.

Vil forenklede krav også gælde mellemstore virksomheder (SMC'er)?

I AI-delen af den digitale omnibus foreslås det også, at mellemstore virksomheder (SMC'er) bliver ligestillet med de mindre SMV'er, når det f.eks. gælder forenklede krav til teknisk dokumentation. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det spare mellemstore virksomheder for store omkostninger til administrative byrder og compliance.

Europæiske virksomheder skal kunne vokse sig store

Forhandlingerne i de kommende måneder bliver en første indikation på, om medlemslandenes og EU-parlamentarikernes villighed til at vægte innovation over regulering er reel – eller om vi fastholdes i gamle reguleringsspor.

Men vi skal ikke stoppe her.

Tingene er sat i bevægelse i Bruxelles, men behovet for mere reel regelforenkling har aldrig været større, og det er langtfra opfyldt af denne første proces.

Der er brug for yderligere forenklinger og markant færre administrative byrder på det digitale område, hvis vi ønsker at sikre et Danmark og Europa i digital vækst.

Det kræver, at vi i EU fastholder momentum og skaber bedre rammer for, at virksomhederne er i stand til at udvikle sig og skalere de digitale løsninger, som er vigtige for både vores fremtidige konkurrenceevne og digitale suverænitet.

Det kræver også, at vi herhjemme får en regering, der kan løfte sin del og være en aktiv dansk stemme i de europæiske forhandlinger.

Derfor kan arbejdet mod reel regelforenkling for erhvervslivet heller ikke sættes på standby – regeringsforhandlinger eller ej.