Ungdommen ser fremtiden i AI, men én ting holder dem tilbage: De efterspørger en retning.
De unge ser stort potentiale i AI. Effektivisering, vækst og plads til mennesket er nøgleordene i deres drømme om et fremtidigt arbejdsmarked fyldt med integrerede AI-løsninger. Dog frygter de også bagsiden af medaljen. I en høring med Folketingets Digitaliseringsudvalg udtrykte et ungdomsforum deres ønsker for fremtiden.
Institut for Vilde Problemer (INVI) står bag undersøgelsen af unges håb og bekymringer for AI. Gennem analyser, workshops og samtaler med en række unge mellem 18 og 30 har de dannet sig et billede af, hvad der optager dem omkring deres fremtid med teknologi.
I slutningen af marts præsenterede de deres fund i en høring med Folketingets Digitaliseringsudvalg, som også gav deres bud på, hvordan vi skaber retning for AI i Danmark.
Hovedfundene i INVIs analyse
- 61% af de danske unge er bekymrede for den almene befolknings evne til at vurdere informationers troværdighed i en AI-domineret verden.
- 55% forudser nedlæggelse af arbejdspladser som følge af automatisering.
- 56% af de unge ser risiko for voksende social ulighed mellem dem, der mestrer de nye teknologier, og dem, der ikke gør.
- 64% af de danske unge vurderer, at udbredelsen af AI i fremtiden vil få en positiv eller overvejende positiv indvirkning på innovation i virksomheder.
- 51% har overvejende positiv tro på AI’s indvirkning på sundhed.
Den største bekymring for de unge kommer af uvidenhed. AI er stadig et nyt fænomen, der er udrullet af amerikanske og kinesiske tech-giganter. Uvidenhed om AI’s algoritmer og generering af viden skaber tilbageholdenhed iblandt de unge.
De har mange overvejelser, når de tager stilling til implementering af AI: Hæmmer AI vores kreativitet, eller skaber det et rum, hvor vi kan tænke ud af boksen? Kan AI være med til at skabe en bedre verden, eller reproducerer den blot eksisterende strukturer? Ligestiller AI vores adgang til viden, eller kan den medvirke til at skabe polarisering?
Begejstring og bekymringer for AI
Under høringen citerede digitaliseringsminister Caroline Stage den amerikanske teknologihistoriker Melvin Kranzberg:
Teknologi er hverken god eller ond, men den er heller ikke neutral.
Med det citat indrammer Caroline Stage både de unges begejstring og bekymringer for AI. På den ene side ser de store muligheder i teknologien – AI kan skabe innovation, effektivisere processer og give nye perspektiver på komplekse problemstillinger. På den anden side er de bevidste om, at AI ikke er værdineutral. Fordi teknologien bygger på eksisterende data, risikerer den at forstærke dominerende tankegange og skabe confirmation bias, hvilket kan udfordre de unges ønske om at drive forandring.
AI’s potentiale afhænger af, hvordan vi former den, og derfor efterspørger de unge klare retningslinjer for en balanceret og etisk anvendelse, der både sikrer innovation og modvirker skævvridning af viden. Men hvordan kommer vi derhen?
INVI’s analyser landede på særligt to ting, som de unge ønsker, at politikerne tager stilling til: Hvor meget skal vi investere i danskernes teknologiforståelse? Og hvor meget ønsker vi at regulere AI? Det var disse spørgsmål, som ved høringen blev forelagt repræsentanter fra Folketingets Digitaliseringsudvalg: Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Per Husted (S), Kim Edberg Andersen (DD) og Jeppe Søe (løsgænger).
Hvor meget skal AI reguleres?
Spørgsmålet om regulering af AI følger for de unge, såvel som repræsentanterne i digitaliseringsudvalget, det klassiske fløjpolitiske dilemma: Frihed og vækst eller lighed og velfærd?
Med AI følger mange muligheder. Innovation og effektivisering er nøgleordene til at forstå, hvad vi kan opnå med AI, men vi må også erkende, at det måske ikke altid bliver leveret i formater, som passer til den danske velfærdsmodel. Det kommercielle brug af AI kan potentielt styrke det danske erhvervsliv, men ureguleret er der risiko for at påvirke de danske brugere negativt. Samtidig skal vi balancere regulering med konkurrenceevne for ikke at risikerer at falde bagud – både økonomisk og geopolitisk.
Alle veje fører til teknologiforståelse
I Digitaliseringsudvalget var man enige om, at Danmark skal have udbredt teknologiforståelse.
Teknologiforståelse er en forudsætning for individets muligheder. En grundlæggende forståelse af teknologien er en forudsætning for, at vi kan forholde os kritisk og tage fuldt informerede beslutninger om, hvordan vi vil anvende teknologien, lød argumentationen
Særligt i forhold til AI er en forståelse for, hvordan AI fungerer, grundlaget for, at vi kan anvende AI på etisk vis i fremtiden.
Samtidig vil et løft af teknologiforståelsen for alle være med til at styrke lighed i samfundet. AI er et fantastisk hjælpemiddel, som kan hjælpe med at effektivisere arbejdsprocesser – men kun for dem, som har forstået at anvende det. Derfor ser vi lige nu et voksende skel mellem dem, som har interessen til selv at opsøge AI som hjælpemiddel, og dem som ikke gør. For at undgå den voksende ulighed, særligt på uddannelserne, må vi skride ind og gribe dem, som ikke kan selv.
Samtidigt er teknologiforståelse også vigtig for dansk vækst og konkurrencekraft. AI er kommet for at blive, og spiller allerede en afgørende rolle for mange danske og udenlandske virksomheder. Skal vi kunne klare efterspørgslen på det danske arbejdsmarked og konkurrere globalt, skal vi have udrullet teknologiforståelse til alle danskere.
DI Digitals indsatser for teknologiforståelse
DI Digital arbejder aktivt på at øge teknologiforståelsen gennem disse indsatser:
- Indfør basal folkeoplysning om kunstig intelligens
- Obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen
- Uddannelsessystemet skal afspejle en virkelighed med AI
- Opkvalificering af arbejdsstyrken
Teknologi skal være jordnært
Et løft i teknologiforståelse blev også efterspurgt af de unge af en anden helt særlig grund. Teknologi skal være jordnært. Vi benytter alle teknologi, og derfor har det også indflydelse på alle, men fordi det er teknisk kompliceret at forstå, bliver debatten utilgængelig for dem, som ikke har uddannelse som forudsætning til at forstå det.
Holdningen fra de unge var, at det er eliten, der i dag kan beslutte hvilken retning vi skal gå i, når det kommer til teknologisk udvikling og regulering. Dét vil de unge lave om på. Teknologiforståelse er en demokratisk prioritering.
Overordnet er de unge begejstrede for, hvad AI og anden teknologi kan bringe med sig af forandringer. De ser potentiale for vækst og effektivisering, men uvidenhed lægger en dæmper på begejstringen. Teknologiforståelse er nøglen til at vende frygt til muligheder.
