Mennesker må ikke stjæle robotternes arbejde
Det er tid til at gentænke offentlig digitalisering.
Kunstig intelligens rummer et enormt potentiale – også for den offentlige sektor. Men hvis vi for alvor skal indfri potentialet og dermed skabe bedre behandlinger, services og løsninger for borgere og virksomheder, er det nødvendigt, at vi gentænker offentlig digitalisering fuldstændig fra bunden.
Hidtil har vi digitaliseret vores samfund ved primært at lægge lag af digitalisering oven på eksisterende processer. Men vi må erkende, at generativ AI, automatisering og øvrig digitalisering rummer et så stort uforløst potentiale, at vi nu må gå helt anderledes til værks.
I DI foreslår vi derfor et paradigmeskift inden for offentlig digitalisering. Vi skal turde se på den offentlige sektor med helt friske øjne. Vi skal kaste et nyt blik på, hvilke opgaver i den offentlige sektor, vi skal lade robotterne om, og hvilke opgaver der egner sig bedst til at blive løst af mennesker.
Vi skal give plads til, at mennesker kan gøre det, de er bedst til, og lade robotterne om de opgaver, som de er bedst til.
Giv plads til robotterne
Vi skal give plads til "robotterne" dér, hvor AI, automatisering og digitalisering kan hjælpe med at skabe bedre, smartere og mere tilgængelige løsninger til gavn for borgere og virksomheder.
Sæt mennesket fri
Ved at lade robotterne om det, de er bedst til, sætter vi mennesket fri. Således skabes der plads til, at mennesker kan gøre det, de er bedst til - at støtte, hjælpe, udvikle, undervise, drage omsorg og tænke kreativt.
Mennesker må ikke stjæle robotternes arbejde
Med et presset velfærdssystem har vi ikke råd til, at mennesker skal bruge tid på at løse opgaver, som "robotterne" vil kunne løse hurtigere og bedre.
Vi har vendt den gamle frygt for robotterne på hovedet og siger i stedet "mennesker må ikke stjæle robotternes arbejde!"
En moderne lovgivning, der understøtter det teknologiske potentiale
En klar barriere for kunstig intelligens i den offentlige sektor er, at juraen ikke er fulgt med de teknologiske muligheder.
Mange nationale regelsæt har således ikke et klart retsgrundlag til, at myndigheder kan bruge kunstig intelligens i deres arbejde, når det kommer til at behandle personers oplysninger.
Vi ser derfor et behov for at justere national lovgivning på de forskellige sektorområder således, at der er tydelig hjemmel til at anvende kunstig intelligens.
Et eksempel er sundhedsloven, der er opstillet således, at det i praksis er umuligt at håndtere det samtykke, der kræves. Derfor er det ikke muligt at indfri det fulde potentiale ved ai på sundhedsområdet, hvilket i sidste ende kan koste liv.
Opret fællesoffentlig databehandlersekretariat
Velfærdsteknologi, kunstig intelligens og automatisering er arbejdsbesparende teknologier, som kan frigive betydelige mængder af arbejdstid i f.eks. sundhedssektoren og ældreplejen. For at realisere disse samfundsgevinster er det imidlertid centralt, at vi får klare rammer og ensartede fortolkninger på tværs af offentlige myndigheder. Det vil øge retssikkerheden og skabe mere ensartet rammevilkår for erhvervslivet.
I dag sker der vurderinger i de enkelte kommuner og regioner, om en teknologisk løsning lever op til reglerne om f.eks. GDPR. Desværre når de alt for ofte frem til forskellige konklusioner. Det koster unødige mængder tid og administrative ressourcer i såvel den private og den offentlige sektor og hæmmer mulighederne for skalering. Denne juridiske usikkerhed skal vi have fjernet, så borgere og medarbejdere kan få gavn af ny velfærdsteknologi og digitale løsninger.
DI anbefaler derfor, at der etableres én indgang for juridisk godkendelse af ny velfærdsteknologi og digitale løsninger i regi af et fælles databehandlersekretariat. Dette kan bygge videre på de gode erfaringer med et frivilligt fælleskommunalt databehandlersekretariat.
Opret investeringsfond målrettet arbejdsbesparende teknologier
DI anerkender, at der opstilles forholdsvis ambitiøse krav til effektiviseringerne i den offentlige sektor, hvor ny teknologi er et centralt værktøj til at opnå disse gevinster. Derfor forslår DI, at der oprettes en investeringsfond på 5 mia. kr., som målrettet skal prioritere og disponere indkøb til implementering af nye arbejdsbesparende teknologier, herunder kunstig intelligens, for at modernisere og sikre, at der bliver frigivet ressourcer i den offentlige sektor. Dette vil også skabe bedre ramme for at kunne indfri det fulde potentiale ved kunstig intelligens mv., idet kommunernes etårige budgetter ofte er en barriere for større langvarige investeringer.
Dvs. frem mod 2030 vil der kunne tilføres 1 mia. kr. årligt til de eksisterende IT-udgifter, øremærket specifikt til investering af nye arbejdsbesparende teknologier.
(Kilde: DIs 2030 plan)
Jacob Høffer Larsen
Chefkonsulent
- Direkte +45 3377 3479
- Mobil +45 5170 5926
- Send e-mail til medarbejder
Martin Bekker Bauer
Chefkonsulent
- Direkte +45 3377 4759
- Mobil +45 6043 7665
- Send e-mail til medarbejder