Arrangement

Grøn Gaskonference

Hvordan tackler vi udfordringerne på det internationale gasmarked?

Kilde: Nature Energy

Grøn Gas inviterer til Gaskonference

Vi står lige nu i en energikrise med risiko for svigt i gasleverancerne og ekstremt høje gaspriser, der har gennemgribende konsekvenser for hele det danske samfund og især den energiintensive industri. Flere virksomheder risikerer problemer med produktionen, hvis der bliver slukket for energikilderne i kortere eller længere perioder, så hvordan tackler vi det? Og hvad gør vi i fremtiden, når vi måske næste år befinder os i en endnu større forsyningsusikkerhed end i år.  

Til Grøn Gas’ årlige Gaskonference sætter vi fokus på, hvordan vi kommer ud af energikrisen og etablerer en grøn gasfremtid med høj forsyningssikkerhed. Vi får besøg af Energistyrelsen, Evida og Energinet, Gas Infrastructure Europe, Andel og Lambert Energy Advisory, samt flere store danske virksomheder; Danish Crown, Rockwool, Everfuel og Ørsted. Og så har vi også den fornøjelse at byde Secretary Giulia Laura Cancian fra European Biogas Association velkommen til at give et internationalt udsyn på biogassen.

Vi runder af med en debat med politikere og virksomheder.

Alt dette og meget mere glæder vi os til at debattere på Gaskonferencen.

Grøn Gas er en medlemsforening under DI Energi, der organiserer værdikæden indenfor grønne gasser og løfter deres interessevaretagelse.

Program