Finansiering af grønne eksportprojekter
Friske tilskudsmidler til projektmodning af internationale energiprojekter
Nu kan virksomheder søge tilskud til modning af eksportprojekter inden for grøn energi. Et tilskud til projektmodning kan være et vigtigt bidrag til at skabe grundlag for et eksportprojekt.
Hør hvordan og til hvilke projekter du kan ansøge på dette webinar, hvor vi ser på mulighederne i EIFOs Green Accelerator og Energistyrelsens Tilskudspulje til Fremme af Energieksportindsatsen.
EIFOs Green Accelerator
EIFOs Green Accelerator er målrettet modning af grønne eksportprojekter, som reducerer brugen af fossile brændstoffer og udledningen af drivhusgasser, fremmer energieffektivitet og effektiv ressourceudnyttelse eller afhjælper mangel på fødevarer eller vand. Støtten kan gives til projektudvikling, såsom feasibility-studier, markedsstudier, juridisk rådgivning, patentsøgning, ESG, marketing og events.
EIFO yder garantier og finansiering til dansk eksport. Grøn teknologi og løsninger udgør en stor del af EIFO’s projekter, og med denne fond gør EIFO en forskel for eksportvirksomhederne på et tidligt stadie i projektet. Læs mere om EIFO Green Accelerator her.
Næste ansøgningsfrist er den 27. oktober.
Energistyrelsens Tilskudspulje til Fremme af Energieksportindsatsen
Formålet med puljen er at styrke eksportindsatsen af grøn dansk energiteknologi. Puljen støtter projekter, som kan fremme energieksportindsatsen gennem udbygning af Danmarks myndighedssamarbejde på fremtidige vækstmarkeder via offentlig-private samarbejder.
Puljen har siden 2019 uddelt godt 39 mio. kroner fordelt på 36 projekter med fokus på bl.a. havvind, fjernvarme, energieffektivitet og biogas i Asien, Europa, Afrika, Nord- og Sydamerika. Energistyrelsen er engageret i samarbejde med over 25 partnerlande, og med denne pulje fremmer de muligheden for, at samarbejdet mellem myndighederne kan følges op af konkrete eksportprojekter.
Læs mere om TFE her.
Næste ansøgningsfrist er den 10. oktober.
Hør mere ved møde i DI Energi
DI Energi afholder informationsmøde om tilskudsordningerne. Her bliver fokus og kriterier gennemgået, og der er mulighed for at stille spørgsmål og høre om tidligere erfaringer.
Webinaret finder sted fredag den 19. september kl. 13.00-14.00.
Program
-
-
Velkomst og introduktion
Hans Peter Slente, fagleder for grøn energieksport, DI Energi
-
EIFO Green Accelerator
Amanda Alletorp Edwards, seniorkonsulent, Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO)
-
Energistyrelsens Tilskudspulje til Fremme af Energieksportindsatsen (TFE)
Marius Fuglsang Rolle, fuldmægtig, globalt energisamarbejde, Energistyrelsen
-
Vores erfaring med brugen af EKF Green Accelerator / TFE
Repræsentant fra eksporterende virksomhed (tbc)
-
Spørgsmål og svar
-