Webinar

Overskudsvarmen er der – hvordan får vi den udnyttet?

Fra 1. januar 2022 er afgiften på at udnytte virksomheders overskudsvarme fjernet. Det betyder, at det kan betale sig at udnytte langt mere overskudsvarme end tidligere. Det ønsker DI Energi at bidrage til. Derfor har Rambøll netop udarbejdet en analyse i samarbejde med DI Energi. Den viser, at virksomhederne kan levere overskudsvarme i et omfang, der svarer til 100.000 husstande. 400.000 husstande i Danmark, som bliver opvarmet af naturgas, skal i de kommende år skifte til fjernvarme eller varmepumper.

Rapporten præsenteres ved et online møde i DI Energi, hvor du får svar på følgende spørgsmål:
- Hvor stort er potentialet i overskudsvarme – og hvor findes den?
- Hvordan udnyttes overskudsvarmen – og kan det betale sig?
- Hvordan sikres samarbejdet mellem virksomhed og forsyningsselskaber om gode projekter?

Program
Velkomst v. branchedirektør Troels Ranis, DI Energi
Præsentation af rapporten v. Team Lead Jane Moustgaard og konsulent Emil Reinholdt Kristensen, Rambøll
Vores erfaring med udnyttelse af overskudsvarme v. Business Development Director Carsten Østergård Pedersen, Grundfos

Sådan sætter vi fart i udnyttelsen
Vicedirektør Stine Leth Rasmussen, Energistyrelsen
Analysechef Jesper Koch, Dansk Fjernvarme / Grøn Energi
Global Division Director Tina Kramer Kristensen, Rambøll
Branchedirektør Troels Ranis, DI Energi

Du kan læse rapporten her, som det hele handler om.