Webinar

Sammen er vi grønnere

Vær med, når Erhvervslivets Klimaalliance sammen med virksomhedsledere og politikere den 24. marts forklarer og sætter kursen for, hvordan sektorkobling kan blive afgørende for at vinde klimakampen.

Opgaven er stor – og tiden er knap. Danmark skal inden 2030 reducere udledningen af CO2 med 70 procent.

Heldigvis er første halvleg sparket i gang: Vindmøller og solceller er faldet så meget i pris, at de kan konkurrere med kul, olie og gas. Samtidig er vi i Danmark ved at planlægge energiøer og Power-to-X produktion. Derfor kigger verden mod Danmark for at hente inspiration til næste halvleg.

Og tempoet bliver endnu højere i den afgørende anden halvleg. Vi har de ”rigtige spillere” på banen, men de skal blive langt bedre til at spille sammen. Det kan data og nye digitale teknologier hjælpe os med. Vi skal tænke og samarbejde på nye måder. Der bliver brug for omfattende investeringer og forsøg i stor skala. Og vi skal være klar til at justere på både afgifter og regler.

Program

    • 12.00 Velkomst

    • 12.05 Præsentation af anbefalinger

      Formanden for Erhvervslivets Klimaalliance Lars Peter Søbye, CEO – COWI

    • 12.20 Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen (S) kvitterer for modtagelse af anbefalingerne

    • 12.35 Konkrete og korte bud fra tre store danske virksomheder på, hvad sektorkobling kan betyde for tre forskellige sektorer

    • 12.50 Debat med to MF'ere om, hvordan vi får skabt fokus på og fremdrift i sektorkobling

      Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi og Lars Sandahl, adm direktør i Dansk Industri

    • 13.10 Tak for i dag