Webinar: Tilskud til energibesparelser fra Erhvervspuljen
Vil du have tilskud til dit energispare-projekt?
Erhvervspuljen til energieffektiviseringsprojekter åbner igen snart. Her er mulighed for at opnå tilskud til konkrete grønne projekter i din virksomhed. DI inviterer til webinar om mulighederne i den kommende ansøgningsrunde.
Energistyrelsens Erhvervspulje bliver endnu ikke brugt nok af industrien. I første runde i 2020 blev kun 30 pct. af de afsatte midler brugt. Det skal vi have gjort noget ved. Vi vil derfor gerne invitere jer til webinar om Erhvervspuljen med fokus på varmepumper til industrien. Særligt i fødevareindustrien er der potentiale for varmepumper.
I vil høre mere om potentialerne for varmepumper i fødevareindustrien, og om hvordan den gode ansøgning skal skrues sammen.
Program
- Intro til besparelsespotentiale og tilskudsmuligheder
ved DI - Potentialet for brug af varmepumper og overslag på økonomi
ved Christian Jensen, Viegand Maagøe - Et gennemført varmepumpeprojekt i en virksomhed
ved Claes Fuglsang, Sophus Fuglsang Export Maltfabrik A/S - Den gode ansøgning til Erhvervspuljen
ved Jon Trap Jespersen, Energistyrelsen - Opsamling, drøftelse og tak for i dag,
ved DI