Webinar

Vil du have tilskud til energieffektivisering?

Erhvervspuljen til energieffektiviseringsprojekter åbner igen snart. Få alt om vide om mulighederne, når Procesindustrien og DI Energi holder webinar den 4. maj. kl. 10.

Der kan være millioner at hente til grøn omstilling af din virksomhed, når Energistyrelsens Erhvervspulje åbner op for en ny ansøgningsrunde, og der er gode muligheder for at få succes med ansøgningen. Ved årets to tidligere ansøgningsrunder, har der været penge i overskud, så der er al mulig grund til at komme i gang med ansøgningsarbejdet.

Du kan komme godt fra start med information og få gode råd og svar på alle dine spørgsmål ved at deltage på det webinar, som DI Energi og Procesindustrien afholder den 4. maj fra. 10.00-11:45. Arrangementet er åbent for alle DI medlemmer.

    • 10.00 Intro til besparelsespotentiale og tilskudsmuligheder

      Kristian Nielsen, DI Energi

    • 10.10 Den gode ansøgning til Erhvervspuljen

      Jon Trap Jespersen fra Energistyrelsen

    • 10.35 Et praktisk eksempel på et tilskudsprojekt og gode råd til ansøgningsarbejdet

      Kristian Bloch-Hansen, Dansk Energirådgivning

    • 11.00 Eksempel på et energieffektiviseringsprojekt og erfaringer med Energistyrelsens energipulje

      Anker Blom Nielsen, Rockwool A/S

    • 11.25 Opsamling, drøftelse og tak for i dag

      Søren Jensen, Procesindustrien