Foto: FN
28.05.18 DI Energi Nyheder

FN's verdensmål som forretning

Konferencen ”Fra verdensmål til virksomhedsmål” hjælper virksomhederne med at omsætte FN’s verdensmål til forretning. Den finder sted tirsdag den 12. juni 2018.

People, Planet, Profit

Med verdensmålene har vi fået et globalt sprog for en bæredygtig udvikling – og danske virksomheders ekspertise og produkter kan være med til at opfylde en lang række af verdensmålene. FN’s 17 verdensmål (SDG’erne) repræsenterer nye forretnings- og eksportmuligheder for danske virksomheder. Derfor er mange virksomheder i fuld gang med at tilpasse deres forretning i en mere bæredygtig retning og udvikle produkter og services, der løser de muligheder og behov, som er identificeret i verdensmålenes 169 delmål. Services og produkter, der gavner både people, planet and profit.

Hvordan kan virksomheden indgå?

Men hvorfor er verdensmålene relevante for lige præcis din virksomhed? Kan de skabe afsæt for mere og bedre forretning? Hvordan identificerer og fokuserer du på de mest relevante? Hvordan kan du bruge verdensmålene som udgangspunkt for nye partnerskaber, tiltrækning af talenter og ny kapital? Og hvor finder du hjælp til at komme videre med at udvikle forretningen via verdensmålene?

Denne konference er den første ud af tre, der giver dig konkret viden om, hvordan du som virksomhed kan skabe forretning gennem verdensmålene.

Stort DI-projekt

Konferencen afholdes som led i projektet ”Fra filantropi til forretning” hvor Dansk Industri sammen med Industriens Fond og Global Compact Network dykker ned i maskinrummet hos udvalgte virksomheder. Alle har strategiske ambitioner om at omsætte verdensmålene til nye forretningsmuligheder og afprøve metoder til at skabe forretningsmæssig og bæredygtige gevinster. Denne konference vil give flere virksomheder kendskab og værktøjer til at bruge og bidrage til opfyldelse af verdensmålene.

SDG’erne kort

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål, som forpligter alle FN’s medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer ligeledes på at fremme fred, sikkerhed og stærke institutioner, og på at styrke internationale partnerskaber. Den nye dags-orden anerkender således, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.

Mål for energi og bæredygtighed

Flere af verdensmålene beskæftiger sig direkte med energi. Det gælder mål 7 ”bæredygtig energi”, mål 11 ”bæredygtige byer og lokalsamfund” og flere andre. Derfor er også flere energivirksomheder allerede stærkt engageret i arbejdet med SDG’erne.

Se mere om konference og tilmeld dig her.

Hans Peter Slente

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3722
  • Mobil +45 2949 4594
  • E-mail hps@di.dk
Relateret