DI Bioenergi var stærkt til stede ved selve konferencen, idet sekretariatsleder Michael Persson var formand for EUBCE her i 2018.

Foto: EUBCE
DI Energi Nyheder

Velbesøgt Danish side event og EUBCE Biomassekonference i Bella Center

EUBCE, European Biomass Conference & Exhibition, den største biomassekonference i Europa, blev i år afholdt i Bella Center over fire dage med 1374 deltagere fra 65 lande.

Det er primært en videnskabelig konference, men den afholdes i samarbejde med EU Kommissionens Joint Research Center og har derfor også en politisk og industriel vinkel, især på konferencens første dag.

DI Bioenergi bidrog til den industrielle vinkel ved at arrangere et dansk side event, som promoverede teknologiløsninger fra danske virksomheder og det danske økosystem omkring bioenergi. Side eventen samlede omkring 100 deltagere og var arrangeret i et samarbejde mellem DI Bioenergi, Copenhagen Capacity, INBIOM, Invest in Denmark og State of Green.

EUBCE dækker alle teknologiplatforme inden for bioenergi, såvel som forbrænding, forgasning, biobrændstoffer, biogas og bioraffinering. EUBCE afholdes næste gang den 27.-30. maj 2019 i Lissabon.

B&W Volund, BWSC, Dall Energy, Focus Bioenergy, FORCE Technology og Nature Energy benyttede muligheden for at profilere deres virksomheder og teknologier på det danske side event. Electrochaea og Pioneer Point Partners fortalte om, hvordan det er at teste teknologi og investere i den dansk energisektor.

Foto:Michael Persson
Relateret