Danmarks og Polens energiministre var blandt talerne ved dansk-polsk energikonference.

DI Energi Nyheder

Polen: Gas og grøn omstilling

Gas og grøn omstilling var emnerne ved stor dansk-polsk energikonference i Industriens Hus den 10. september.

Baltic Pipe Project

Baltic Pipe Project er et strategisk infrastrukturprojekt, som skal skabe en gas-korridor fra Norge over Danmark til Polen. Projektet, der omfatter cirka 800 km rørledning fra Nordsøen til Polen, forventes klar til drift i 2022.

Projektet har stor betydning for de involverede lande og hele regionen, også for den danske gasinfrastruktur, som opgraderes som led i projektet. Rørledningen vil kunne transportere op til 10 mia. m3 naturgas årligt og dermed øge forsyningssikkerheden i Polen og hele regionen og samtidig understøtte landets overgang fra kul til mindre klimabelastende energikilder.

Det forklarede direktørerne for Energinet og polske Gaz-System og landenes energiministre ved konferencen.

Grøn omstilling

Polen gennemlever en grøn omstilling. Firmaerne Logstor, Danfoss, Vestas og Ørsted forklarede, hvordan de bidrager til energieffektivisering og udbygningen med vindenergi i Polen. Det danske firma Nature Energy forklarede, hvordan biogas i dag bidrager til Danmarks gasforsyning og i fremtiden også vil kunne bidrage i relation til Baltic Pipe-projektet.

Virksomhederne var tilfredse med, at Polen nu i højere grad vil satse på grøn energi, og de ser store behov og muligheder i landet.

Polen fortsat i fokus

Polen er et vigtigt samarbejdsland for energibranchen. Landet aftager dansk energiteknologi for 1,5 mia. kroner årligt med fornyet vækst i sigte i lyset af øget fokus på energieffektivisering og ny lovgivning, som igen skaber bedre rammer for vedvarende energi. Landet er også en væsentlig produktionsplatform for en række danske firmaer i energibranchen.

FN’s klimatopmøde, COP24, finder sted i Polen i december. DI deltager sammen med flere virksomheder og vil promover dansk-polsk samarbejde yderligere ved den lejlighed.

DI Energis bestyrelse holder i november sit bestyrelsesmøde i Warszawa og benytter lejligheden til at styrke dialogen med vigtige energipartnere i Polen.

Baltic Pipe Project

Se mere

Highlights fra konferencen på film her: Dansk  / engelsk.

Se konferencens program her.

Hans Peter Slente

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3722
  • Mobil +45 2949 4594
  • E-mail hps@di.dk
Relateret