Foto: Getty

DI Energi Nyheder

El skal ind i alle sektorer

Debatindlæg af Troels Ranis, branchedirektør for DI Energi

Der skal ske en betydelig elektrificering af vores samfund. Og elektriciteten skal overvejende komme fra vedvarende energikilder. Det var et af hovedbudskaberne, da EU-Kommissionen i november kom med en række forslag til en langsigtet europæisk klimaindsats. Hvis indsatsen skal lykkes, skal el spille en større rolle i både transport, bygninger og i dele af industrien.

Med andre ord er sammenkobling af energien på tværs af sektorer en central del af den fremtidige klimaindsats. Sektorkobling vil for eksempel ske, når vi elektrificerer transportsektoren og øger brugen af eldrevne varmepumper i industrien. Ved at koble andre sektorer tættere til energisektoren vil det blive muligt at øge anvendelsen og udbredelsen af vedvarende energi. Sektorkobling vil kort sagt kunne sikre en hurtigere og mere omkostningseffektiv grøn omstilling.

Det vil også betyde, at omstillingsindsatsen i én sektor vil afhænge af indsatsen i en eller flere andre sektorer. For eksempel vil det på europæisk plan være begrænset, hvor meget CO2-udledningen kan sænkes i transportsektoren, industrien eller i boligerne, uden at elproduktionen også bliver mere klimavenlig. Omvendt vil der i energisystemer som det danske, hvor målet er 100 procent grøn el i 2030, være en umiddelbar klimagevinst ved at koble sektorerne.

Digitalisering er en forudsætning

En sådan ændring i energisystemet forudsætter også, at vi bliver bedre til at udnytte de nye løsninger inden for digitalisering. Det kan være ved at skabe et marked for fleksibelt elforbrug eller ved intelligent styring af vores energiforbrug.

I industrien vil el ud over en øget direkte anvendelse også kunne indgå i produktion af hydrogen-løsninger eller forskellige el-baserede energibærere i væske- eller gasform. Det vil kunne sikre CO2-reduktioner i de dele af de såkaldte proces-CO2-udledninger, der kan være vanskelige at nedbringe.

Klimagevinsterne ved elektrificering understøttes også af en forventet betydelig energieffektiviseringsindsats frem mod 2050. Især i bygninger forventer EU-Kommissionen betydelige energieffektiviseringer, men også i de øvrige sektorer. Grøn elektricitet koblet med energieffektivisering medfører en udfasning af fossile brændsler og derigennem en ændring i energimiks og el-integrationen til gavn for klimaet.

Forventet vækst i elforbruget

Men hvordan står det til med elektrificeringen i Danmark, og hvad er forventningerne til fremtiden? Ifølge den seneste basisfremskrivning fra Energistyrelsen vil det endelige elforbrug stige fra 110 PJ (petajoule) i 2018 til 150 PJ i 2030. Det er en forventet vækst i elforbruget i perioden på 35 procent, men ifølge Energistyrelsen er hovedforklaringen, at de nye datacentre vil trække store mængder el, og ikke at elforbruget stiger som følge af øget elektrificering.

Ser vi på den procentvise stigning i elforbruget, så kan det af nedenstående tabel ses, at der sker en flerdobling af elforbruget til transport. Men udgangspunkt er et meget lavt tal, og det forventes ikke, at elforbruget kommer over 5,8 PJ i transportsektoren i 2030. Hvis vi ser på elforbruget i husholdninger og fremstillingsindustri, forventes stigningen at være forholdsvis beskeden, mens det ligefrem forventes, at elforbruget i den offentlige sektor vil falde.

Mulige fremtidsperspektiver

Basisfremskrivningens baseline er et såkaldt 'frozen policy-scenarie', hvor den seneste energiaftale endnu ikke er medtaget. Baseret på basisfremskrivningens forventninger alene vil også det danske energisystem skulle ændres markant, hvis sektorkobling gennem elektrificering skal spille en væsentlig rolle i den fremtidige klimaindsats.

Sammenligningen mellem EU-Kommissionens 2050-tidsperspektiv og 2030-perspektivet i basisfremskrivningen er måske ikke helt fair. Elektrificering af transport og industrien vil kræve modning af mange teknologier, og i Danmark vil det formentlig tage fart efter 2030 ligesom forudsat af EU-Kommissionen.

I EU-Kommissionens 2050-klimastrategi er der forudsat et øget elforbrug frem mod 2050. Omfanget i væksten på mellem 50 og 150 procent større elforbrug i 2050 varierer betydeligt afhængigt af, hvilket teknologispor der vil dominere udviklingen. Elektricitet forventes at udgøre op til 53 procent af det endelige energiforbrug i EU i 2050. I transportsektoren forventes elforbruget tidoblet i 2050 i forhold til 2015. I såvel bygninger som industri forventes en vækst på omkring 40 procent frem mod 2050.

Sektorkobling kræver flere tiltag

Det efterlader et indtryk af, at vi i Danmark ikke ud fra basisfremskrivningen kan siges at være et markant foregangsområde i dag med sektorkobling og elektrificering. Det kan vi blive med de rette tiltag og hjulpet på vej af tiltagene i energiaftalen.

Der er allerede gang i flere analyser, der skal sætte gang i processen i Danmark, blandet andet et EUDP-projekt, hvor DTU, Energinet og Dansk Industri er i gang med en indledende undersøgelse af potentialet af et vind-powerhub i Nordsøen, hvor der skal arbejdes med integrerede energiløsninger som power-to-gas.

Energifonden har også igangsat et projekt, der skal undersøge muligheder og udfordringer ved at øge elektrificeringen af varme, transport og procesenergi. EU-Kommissionens udspil vil - sammen med andre gode analyser - være en god anledning til at vurdere udviklingen af det danske energisystem, herunder hvordan transport, husholdninger og fremstillingsindustrien kan kobles tættere sammen i et grønt og klimaneutralt dansk energisystem.

Dette debatindlæg blev bragt i Gridtech den 29. januar.

Troels Ranis

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3683
  • Mobil +45 2328 5056
  • E-mail trra@di.dk
Relateret