Foto: Getty
DI Energi Nyheder

Access China

Nyt og målrettet program for danske firmaer til at introducere nye energiløsninger på det kinesiske marked.

Access CHINA er et program, som hjælper danske virksomheder til at komme i betragtning til business challenges i Kina. Disse business challenges er et format, der benyttes til at introducere nye løsninger på det kinesiske marked. En challenge owner (typisk en større virksomhed) definerer et projekt, som leverandører kan byde ind med løsninger til. For danske virksomheder udgør challenges således et redskab til at opdyrke referenceprojekter og/eller lokale distributører.

Kina foretager i disse år en massiv satsning på at blive et innovations-Mekka i international klasse. Det gælder også på energiområdet, hvor Kina allerede i dag er verdens største investor i en række grønne teknologier. Også her ser landet i stigende grad mod mere avancerede og innovative løsninger – og søger selv at bidrage til at udvikle dem.

Access CHINA er et gratis tilbud fra DI. Vi engagerer løbende kinesiske challenge owners indenfor en række prioriterede sektorer, og specifikke danske løsninger bliver præsenteret i relevante sammenhænge. DI arrangerer en række praktisk orienterede møder og aktiviteter med det formål.

Den 19. juni 2019 afholder vi China-Denmark City Dialogue i Beijing. Det er en målrettet indsats i samarbejde med Danish Cleantech Hub i Shanghai for at styrke kontakten til kinesiske aktører og challenge owners inden for energi og grøn byudvikling.

Læs mere

Se en kort introduktion til Access CHINA her.

Læs mere om China-Denmark City Dialogue her.

Hans Peter Slente

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3722
  • Mobil +45 2949 4594
  • E-mail hps@di.dk
Relateret