08.03.19 DI Energi Nyheder

Må vi se din digitale løsning?

DI Energis Årsdag finder sted den 25. april 2019. Konferencen ser på mulighederne i øget digitalisering af energibranchen som vækstskaber for energibranche og samfund.

Produkter, løsninger og cases

Grundlaget for øget digitalisering i energibranchen er den fortsatte udvikling af digitale produkter og løsninger. DI Energi ønsker at fremvise de nyeste praktiske løsninger og cases – og hermed inspirere til større brug af digitale løsninger – og fortsat udvikling i den retning. Medlemsvirksomheder af DI inviteres derfor til at vise deres digitale løsninger frem. Det kan ske – digitalt - i form af slides.

Slides fremvises på dagen

Slides med digitale løsninger vil blive vist på skærme for de forventede 200 deltagere på DI Energis Årsdag. Desuden vil de være tilgængelige i de følgende uger på DI Energis hjemmeside og indgå i det arsenal af gode eksempler og cases, som DI Energi arbejder med og promoverer i sit arbejde for at skabe bedre rammer for energibranchens digitalisering i Danmark.

Interesseret?

Virksomheder, som ønsker at bidrage til denne virtuelle udstilling kan gøre det ved at indsendte deres bidrag, som skal følge denne skabelon: Op til tre slides i 9:16-format (bredformat) – gerne med virksomhedens logo på dem alle.
1. slide viser produktet
2. slide viser en anvendt løsning / case
3. slide rummer virksomhedens kontaktdetaljer
Klar og kortfattet tekst på dansk.
Det anbefales at inkludere fotos / illustrationer. De skal være i høj opløsning.

Deadline

Slides sendes til chefkonsulent Hans Peter Slente, hps@di.dk. Slides modtaget senest onsdag den 17. april vil blive synliggjort på DI Energis årsdag. Det er gratis at være med.

Vis det fysisk

Hvis du også ønsker at demonstrere din løsning eller af fremvise et fysisk produkt, så er det også en mulighed. Kontakt os for en nærmere samtale og afklaring af mulighederne.

Læs mere

Se eksempel på det ønskede format for slides fra den enkelte virksomhed her.

Se mere om DI Energis Årsdag her.

Se mere om DI Energis seminar om nye digitale løsninger den 4. april i Aarhus her.

Hans Peter Slente

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3722
  • Mobil +45 2949 4594
  • E-mail hps@di.dk
Relateret