Dialog om Østrigs #mission2030 mellem branchedirektør Troels Ranis og minister Elisabeth Köstinger.

02.04.19 DI Energi Nyheder

Østrigs energiminister besøger DI

Den 25. marts mødte Østrigs energiminister medlemmer af DI Energi.

Høje klimamål

Østrig har opstillet ambitiøse klimamål. Det væsentligste er at opnå en helt fossilfri elproduktion i 2030 og en samlet reduktion på 36 pct. i udledningen af drivhusgasser fra 2005 til 2030. Østrigs energipolitiske mål og vejen derhen er beskrevet i landets energi- og klimapolitiske plan, #mission2030.

Hvordan når Østrig målene?

Selv om Østrig i dag henter over 70 pct. af sin elproduktion fra vandkraft, så er det en stor udfordring for landet at nå målene for 2030. Derfor er der behov for at satse på grøn teknologi af alle slags. Østrig har brug for større produktion af vedvarende energi fra flere kilder end vand. Landet satser også på øget elektrificering af transporten, øget energieffektivisering i bygninger og erhverv samt energilagring.

Henter inspiration i Danmark

Elisabeth Köstinger er Østrigs minister for bæredygtighed og turisme og har dermed også ansvaret for landets energipolitik. Hun besøgte for nylig Danmark for at hente inspiration til Østrigs grønne omstilling. Med sig havde hun en række vigtige aktører i Østrigs energiverden – både den politiske og kommercielle.

Ved et rundbordsmøde arrangeret af DI Energi gav medlemsvirksomheder ministerdelegationen en grundig indføring i energibranchens kompetencer og dens mulige bidrag til at indfri klimamål – i Danmark såvel som i Østrig.

Hans Peter Slente

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3722
  • Mobil +45 2949 4594
  • E-mail hps@di.dk
Relateret