06.08.19 DI Energi Nyheder

Lockheed Martin Energy besøger Danmark

Lockheed Martin ønsker samarbejde inden for energiteknologi med danske firmaer.

Lockheed Martin er blandt verdens største leverandør af forsvarsmateriel og står blandt andet for at levere de nye F35-jagerfly til det danske forsvar i de kommende år. I den forbindelse søger virksomheden at styrke forbindelsen til danske underleverandører. Det gælder ikke blot inden for fly og forsvarsteknologi, men nu også inden for energi.

Lockheed Martin Energy søger danske partnere til at fremme grøn teknologi i energiforsyning ved øget brug af vedvarende energi og lagring, til at styrke energieffektiviteten i sine egne produktionsfaciliteter, og til at udbrede grøn og ressourcebesparende teknologi på de mange militærbaser, som virksomheden betjener.

B2B-møder

Tirsdag den 8. oktober værter DI Energi seminar og kontaktmøder med repræsentanter for Lockheed Martin Energy. Her vil de forklare virksomhedens planer og behov og stå til rådighed for kontaktmøder med danske leverandører og partnere.

Det sker i forbindelse med virksomhedens besøg i Danmark, hvor de over to dage henter inspiration og søger nye partnerskaber – både inden for energi og på det forsvarsteknologiske områder.

Se mere og tilmeld dig

Hvis din virksomhed har interesse i at lære Lockheed Martin nærmere at kende, søge kontakt og afklare mulige samarbejdsområder inden for energi, så er I velkommen til seminar i DI tirsdag den 8. oktober.

Se mere om arrangementet og tilmeld dig her.

Hans Peter Slente

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3722
  • Mobil +45 2949 4594
  • E-mail hps@di.dk
Relateret