Foto: Getty Images

31.01.20 DI Energi Nyheder

Sektorkobling – vis din tværgående løsning

DI Energis medlemmer inviteres til at fremvise deres teknologiske og forretningsmæssige løsninger, som ved hjælp af sektorkobling medvirker til at effektivisere kundernes energiforbrug og nedbringe CO2-udslippet.

På DI Energis Årsdag, som finder sted den 30. april, fremvises medlemmernes bidrag til sektorkobling i en elektronisk udstilling på storskærm. Udstillingen vil være synlig på DI Energis hjemmeside fremover.

Hvad er sektorkobling?

I dag arbejdes på at optimere og effektivisere inden for hvert enkelt energisystem. Men der er store synergier og gevinster ved at styrke koblingen

  • mellem energibærere
  • mellem teknologier
  • mellem producenter og forbrugere

Sektorkobling udfordrer den traditionelle silotænkning og ser i stedet holistisk på, hvordan energi produceres, omsættes, forbruges og lagres på tværs af energibærere, teknologier og markedsaktører.

DareDisrupt og DI Energi har netop udgivet rapporten ”Sektorkobling – nøglen til fremtidens bæredygtige energisystem”, som forklarer potentialet i sektorkobling og giver konkrete eksempler på det. Se rapporten her.

DI Energis Årsdag har titlen ”Energien i samarbejde – nye partnerskaber for grøn, effektiv og smart energi”. Her diskuteres anbefalingerne fra de nyligt nedsatte klimapartnerskaber, og her vises, hvordan energibranchens virksomheder kan styrke klimaindsatsen i fremtiden. Se program og tilmeld dig DI Energis Årsdag her.

Vis os din løsning

DI Energi ønsker at fremvise et væld af de innovative løsninger, hvor medlemmerne tænker på tværs og optimerer i krydsfeltet mellem energibærere, teknologier, ressourcer og forbrugere. Derfor opfordres medlemmerne til at bidrage til en elektronisk plancheudstilling ved Årsdagen. Alle løsninger er velkomne, hvis de går på tværs af én eller flere af de nævnte dimensioner.

Det er nemt. Det er gratis. Og det bliver flot og synligt. For at bidrage skal du indsende dit bidrag til udstillingen i form af 3 slides senest fredag den 24. april.

Se nærmere detaljer om udstillingsformatet her.

Hans Peter Slente

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3722
  • Mobil +45 2949 4594
  • E-mail hps@di.dk

Relateret