10.11.20 DI Energi Nyheder

‘Green Is the New Black’ for USA’s nye præsident

En lang og intens valgkamp kulminerede lørdag, hvor Joe Biden af toneangivende medier blev udråbt som vinder af præsidentvalget.

Det har været en valgkamp, hvor de fleste diskussioner om politisk substans og visioner for samfundet druknede i støj. En af de positive undtagelser var energi- og klimapolitikken, som fik historisk stor eksponering.

Præsident Trump har meldt USA ud af Parisaftalen og har støttet kul- og olieindustrien. Biden og demokraterne gik derimod til valg på den mest ambitiøse klimaplan i USA’s historie. De væsentligste pejlemærker er, at produktionen af strøm skal være CO2-neutral i 2035, og at USA skal være fossilfri senest i 2050 - alt sammen understøttet af føderale investeringer på 2000 mia. USD over fire år.

For at nå de mål skal USA seksdoble produktionen af vind- og solenergi over de næste femten år (ifølge Goldman Sachs), hvorfor Biden blandt andet vil opstille 60.000 vindmøller. Når det kommer til energieffektivisering skal der være et nationalt mål om, at alle nye erhvervsbygninger skal være klimaneutrale fra 2030, at fire millioner bygninger – for eksempel skoler og hospitaler – skal renoveres, og der skal sættes gang i energirenoveringen af to millioner private boliger.

Bidens præsidentskab vil blive et markant kursskifte i føderal amerikansk energi- og klimapolitik. Ambitionsniveauet er måske genkendeligt for en dansker, men i USA, hvor olie, gas og kul har en helt særlig plads i den nationale fortælling, er demokraternes plan et nybrud.

Et ubetinget godt kursskifte

Set fra de grønne danske virksomheders side er det ubetinget godt. Kursskiftet kan være en voldsom accelerator for eksport af energi- og klimaløsninger, hvor virksomhederne har både ekspertisen og produkterne til at bidrage til den grønne omstilling. Fra føromtalte vindmøller og komponenter til bygninger, danske arkitekt- og ingeniørløsninger, vandteknologi og underleverancer til en voksende elbilbranche.

Sidste år voksede eksporten af energiteknologi til USA til 7,1 mia. kroner – særligt båret af vindteknologi og udstyr til energieffektivisering, viser en opgørelse fra blandt andre DI. Ambitionen for den danske energibranche er at fordoble eksporten af energiteknologi frem mod 2030, og her er USA et af kernemarkederne. Mulighederne bliver endnu større,  hvis USA i højere grad begynder at tænke i nye energiløsninger.

For tidligt at lade champagnepropperne springe

Men når klimaeuforien over Bidens valgsejr har lagt sig, kan de politiske realiteter vise sig ikke at matche de energi- og klimapolitiske drømme. I USA er vejen til  at få gennemført føderal lovgivning lang og snørklet, og de respektive myndigheder har vide muligheder for at anvende deres magt til at begrænse hinanden.

Biden vil have behov for at få sin grønne omstilling finansieret (eller f.eks. få vedtaget en pris på CO2), og det vil kræve, at han kan samle tilstrækkelig opbakning i Kongressen. Her kontrollerer demokraterne det ene kammer, Repræsentanternes Hus, mens republikanerne med stor sandsynlighed fortsat vil kontrollere Senatet. Opbakningen fra begge kamre er afgørende for, at planerne kan føres ud i livet. Og selv hvis det skulle lykkes, vil der være en reel risiko for, at delstaterne kan udfordre planerne i Højesteret.

Jo mere ambitiøst demokraterne melder ud, desto lettere vil det være for republikanerne at skyde planerne ned. Derfor kan Biden vælge at tage mindre stik hjem i første omgang, mens klimadagsordenen gradvist bliver modnet Kongressen og i den amerikanske befolkning.

Mindre stik kan være at udfase subsidierne til de amerikanske olie- og gasvirksomheder og i stedet kanalisere subsidier over til virksomheder, der arbejder inden for grøn energi. Det kan også handle om at stoppe oliejagten på føderale områder, forsimple godkendelsesprocesserne for havvindparker, fremme køb af elektriske biler eller se på, om nogle af de 125 love, som Trump har tilbagerullet på området, med fordel kan indføres igen.  Dertil kommer, at Biden skal forsøge at få hele sin administration til at tænke energi- og klimapolitisk, så dagsordenen bliver løftet i ressortministerierne og måske går under radaren i Kongressen.

Delstaterne er fortsat kernemarkedet for danske virksomheder

Mange steder i USA er tanken om et grønt fundament for samfundet allerede modnet. Toneangivende stater som New York, Massachusetts og Californien har allerede sat turbo på den grønne omstilling. De satser på at bruge energien mere effektivt, på at udbygge den vedvarende energi og på at elektrificere deres industrier og samfund. Og i mange store byer rundt omkring i USA er der ligeledes bred opbakning fra både virksomheder, borgere og politikere til at skabe et grønt og bæredygtigt samfund – også fordi sektoren bidrager til millioner af job. Stater og byer og store virksomheders egne klimaplaner vil fortsat være katalysatoren for danske virksomheders eksport til USA – uanset hvad der sker føderalt.

 Selvom Biden måske ikke lykkes 100 procent med sin plan, er signalet om at sætte gang i den langsigtede omstilling i USA uvurderlig. Dertil kommer, at Biden vil lade USA’s genindtræde i Parisaftalen og dermed give den globale klimakamp mere legitimitet og tyngde. Det kan også være med til at drive de grønne investeringer.

Dette indlæg er skrevet af Louis Funder, chef for DI’s kontor i USA, og har været bragt i Børsens bæredygtighedstillæg den 10. november.

 

Relateret