01.04.20 DI Energi Nyheder

Energisynsfrister suspenderet for nu

Den aktuelle situation med Covid-19 gør det vanskeligt eller umuligt for virksomheder at overholde de gældende frister for energisyn i 2020, vurderer Energistyrelsen. Det er dog stadig muligt for virksomhederne at indberette energisyn.

En lang række store virksomheder skal i løbet at 2020 have foretaget obligatorisk energisyn for anden gang. Første runde af energisynet fandt sted i 2016, og ifølge energieffektiviseringsdirektivet skal synet foretages hvert fjerde år.

Energistyrelsen har dog vurderet, at situationen med Covid-19 gør det vanskeligt for de store virksomheder at overholde fristerne.

Energistyrelsen har derfor besluttet at suspendere disse frister indtil videre. I takt med at situationen vurderes tilstrækkelig stabil fastsættes nye frister. Energistyrelsen vil rette direkte henvendelse igen, når en ny frist er fastsat.

Det er dog fortsat muligt at indberette energisyn, og i et brev til de omfattede virksomheder opfordrer Energistyrelsen til, at virksomheder overvejer, om det uanset den suspenderede frist er mest praktisk at få udført energisyn i en stille periode under krisen frem for, når der igen er fuld aktivitet.

Sofie Laurentzius Nielsen

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3173
  • Mobil +45 2857 8778
  • E-mail soln@di.dk

Relateret