13.05.20 DI Energi Nyheder

Energieffektivisering i tysk industri

Nyt initiativ på vej for eksport af danske løsninger til energieffektivisering og grøn omstilling af tysk industri.

DI Energi værter i samarbejde med generalkonsulatet i Hamborg et webinar om EE i tysk industri og danske virksomheders muligheder for at bidrage til det. Det sker tirsdag den 19. maj klokken 13.00.

Tysk industri bruger enorme mængder energi og investerer i stigende grad i energieffektivisering og grøn omstilling. Det skyldes øget opmærksomhed, økonomiske incitamenter og politiske krav. Danmark har erfaringer at tilbyde Tyskland, og en række danske virksomheder har succes med at sælger energieffektive løsninger til tysk industri.

Nu sætter generalkonsulatet i Hamborg, Trade Council og DI Energi i samarbejde med en række partnere fokus på forretningspotentialet i energieffektive løsninger til tysk industri.

På webinaret vil eksperter informere om efterspurgte løsninger for EE i industrien i Tyskland og tyskernes appetit på nye EE-løsninger. Blandt oplægsholderne er DENEFF, det toneangivende tyske forum for energieffektivisering.

Endelig orienterer generalkonsulatet om de næste skridt i indsatsen for at bringe danske leverandører tættere på markedet for EE-løsninger i tysk industri.

Se mere om webinaret og tilmeld dig her.

Hans Peter Slente

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3722
  • Mobil +45 2949 4594
  • E-mail hps@di.dk

Relateret