Colourbox

06.10.21 DI Energi Nyheder

Rekordhøje energipriser

Energipriserne er steget til historisk høje niveauer. Det rejser vigtige spørgsmål: Hvorfor stiger priserne? Og hvordan løser vi det?

Hvorfor stiger priserne?

Energipriserne er på himmelflugt. Alene i 2021 er prisen på naturgas og el steget med hhv. 206 pct. og 149 pct. Årsagen til de rekordhøje energipriser er en kombination af blandt andet den økonomiske genopretning ovenpå COVID-19, pres på gasudbuddet, vejrforhold samt stigende kvotepris.

Figur 1: Samlet overblik over energipriserne

Økonomisk genopretning

Som tilfældet har været med en række råvarer, er naturgas og el også blevet omfattet af en ekstraordinær høj efterspørgslen som følge af den økonomiske genopretning ovenpå COVID-19. Udfordringen har været, at normaliseringen er kommet hurtigere end produktionen af energi har kunnet øges. Energiindustrien er som andre brancher også blevet ramt af coronakrisen, herunder alle led i naturgasforsyningskæderne. Således skaber den høje efterspørgsel på energi et pres på det globale energimarked, da lande vil sikre sig forsyninger til at sætte gang i økonomien.

En koldere vinter og varmere sommer

Med vinteren som var koldere end normalt og en sommer med ligeledes højere temperaturer, har vejrforholdene også lagt kimen til de høje energipriser. Den kolde vinter med mindre nedbør i de nordiske bjerge reducerede produktionen af elektricitet fra vandkraft. Samtidigt øgedes behovet for energi til boligopvarming, som for millioner af familier i Europa fortsat sker ved fyring af naturgas. Kulden fik således de europæiske lagre af naturgas til at falde til blot 30 pct. af kapaciteten. Og til trods for at lagerbeholdningen er øget siden da, ligger de betydeligt under det niveau, hvor de burde være på denne tid af året. De høje sommertemperaturer et stigende behov for energi til aircondition og kølesystemer. Dertil har der blæst mindre i år, hvilket betyder at mindre el produceres fra vindkraft.

Kvoteprisen

I Europa er det dog ikke kun den direkte effekt af genstarten efter COVID19-nedlukning, der har sat naturgasmarkedet under pres. Markante stigninger på CO2-kvoter har gjort naturgas mere attraktivt end kul, der har dobbelt så høj udledning af CO2 som naturgas. Samtidigt er kul under udfasning i de fleste lande, og erstattes med naturgas som et overgangsbrændsel.

Figur 2: Kvoteprisen

Pres på udbuddet af gas

Det stigende energibehov har således skabt en ekstraordinær høj efterspørgsel, særligt på naturgas. Men da efterspørgslen ikke er blevet mødt med et tilsvarende øget udbud, er energipriserne fløjet i vejret.

Dette skyldes primært Ruslands modvillighed til at øge salget af gas på spotmarkedet. Landet vil kun opfylde sine faste, langsigtede kontrakter. Således sender russerne mindre gas til Europa, end de gjorde i 2019, inden coronakrisen. Nogle eksperter mener, at Rusland anvender Europas knaphed på gas som et element i en geopolitisk konflikt om idriftsættelse af Nord Stream 2, som i september er blevet færdiggjort. Det er dog ikke kun i Europa, at naturgaspriserne er på himmelflugt. I Asien handles flydende naturgas, LNG, til 35 dollars pr. MMBtu, hvor importprisen i Europa ligger på omkring 33 dollars pr. MMBtu.

Den høje gaspris har en spill-over effekt på elprisen. Kombineret med vejrfaktorer, som har medført lavere produktion af billig el fra vedvarende energikilder, stiger elprisen, da den bestemmes af prisen på den marginale enhed der produceres, som typisk er gas når vandmagasinerne i Norden er lave og det ikke blæser.

Hvad er løsningen?

De høje energipriser har konsekvenser for både virksomheder og forbrugere. Derfor er tiltag nødvendige for, at priserne stabiliseres både kort- og langsigtet. Indsatser som både beslutningstagerne og virksomhederne kan iværksætte.

Mere vedvarende energi

Udbygning af VE en del af den langsigtede løsning. En større del af vores strøm skal være baseret på vedvarende energiteknologi, som vil mindske afhængigheden af gasleverancer og samtidigt bidrage til den grønne omstilling. Udbygningen med vedvarende energi er generelt en samfundsopgave, men nogle virksomheder har også muligheder for selv at etablere VE-produktion.

Energieffektivisering

Det er en løsning, der kan hjælpe på det korte sigt, men ofte tager lang tid at undersøge og implementere for energitunge anvendelser. Virksomheder har fortsat mulighed for at søge tilskud til energieffektiviseringstiltag i erhvervspuljen, som dækker op til 50 pct. af omkostningerne for SMV’ere og op til 30 pct. for større virksomheder. Med højere energipriser bliver energibesparende løsninger vigtigere til reduktion af omkostninger til energiforbruget og samtidig reduktion af CO2-udledning.

PPA-aftaler

Aftaler mellem virksomheder og udviklere om at levere grøn strøm på lange kontrakter kan være et af redskaberne til at sikre billig, grøn strøm til en fast pris i mange år frem. Dette kan give virksomheden en højere grad af stabilitet som værn mod prissvingninger og sikre forudsigelighed i energiomkostninger. Med et nyt produkt vil Energi Danmark pulje mindre virksomheder, så de indgår i PPA-arrangementer ned til et forbrug på 500.000 kWh om året. Faste langsigtede fastprisaftaler på grøn gas er endnu ikke særlig udbredt, men kan også være interessant. Hvis virksomheder efterspørger produktet hos gasleverandørerne vil udbuddet formodentlig stige.

Læs mere om Erhvervslivets Alliances guide til PPA’ere her.

Strategi for energiforsyningen

Virksomheder kan sikre sig mod svingende energipriser ved at lægge en strategi for deres energiforsyning. Her kan virksomhederne fastsætte en risikoprofil for deres handel med energi, hvor langsigtede kontrakter og køb på spotmarkedet fordeles efter risikovillighed.

Webinar: Sæt pris på energien

Vil du blive endnu klogere på de stigende energipriser? DI Energi afholder et webinar fredag den 15. oktober, hvor en række spørgsmål vil blive belyst:

  • Hvad er årsagerne, og hvad er konsekvenserne, når vi står midt i en grøn omstilling og omfattende elektrificering?
  • Hvad er prognosen for energiprisernes udvikling på kort, mellem og lang sigt?
  • Hvad betyder det for virksomhederne, og hvordan kan virksomheder håndtere fremtidige fluktuationer?

Læs mere om webinaret og tilmeld dig her.

Relateret indhold