16.06.21 DI Energi Nyheder

Verden står til grøn genstart – skal du med?

Efter et år præget af COVID-19 står verden foran en økonomisk genstart. Den får et stærkt grønt skær – præget af øget klimabevidsthed verden over og af kraftigt stigende investeringer i grøn energi. USA er tilbage i Paris-aftalen og foretager store investeringer i grøn genopbygning gennem Build Back Better-programmet. EU’s genopretningsprogram er også meget stort anlagt og har et stærkt grønt fokus.

Den danske energibranche står stærkt til at udnytte de voksende eksportmuligheder verden over. Og myndighederne bakker op med nye energipartnerskaber med over 15 lande, hvor Danmark deler sine erfaringer med grøn omstilling – og samtidig baner vejen for dansk eksport.

Green Energy Export Day

Torsdag den 26. august inviterer DI Energi sammen med en række partnere til Green Energy Export Day. Her inviteres medlemmerne ind til et overblik over markedsmuligheder på kernemarkeder inden for vindenergi, fjernvarme, energieffektivisering og Power-to-X.

Udsendte eksperter fra Energistyrelsen og Udenrigsministeriet er hjemme for at dele deres viden og netværk. Målet er at styrke kontakten, så Danmarks stærke internationale energipartnerskaber kommer eksportørerne til gavn.

Kom og hør om markedsmuligheder i Europa, USA og Asien, link op med rådgiverne og mød kollegerne på dette fysiske møde i Industriens Hus i København.

Læs mere om Green Energy Export Day 2021 her.

Relateret indhold