07.07.21 DI Energi Nyheder

Opdateret vejledning til nettilslutning af VE-anlæg og ny hjemmeside for VE-opstillere

Energistyrelsen har netop offentliggjort en opdateret vejledning, der præciserer definitionen af nettilslutningspunkt gældende fra 5. juli 2021. Energistyrelsen har desuden lanceret en ny hjemmeside for VE-opstillere.

Energistyrelsen har offentliggjort en opdateret vejledning vedrørende reglerne om nettilslutning af VE-anlæg.

Den opdaterede vejledning tydeliggør, hvad der menes med nettilslutningspunkt, så det er i overensstemmelse med Kommissionens definition heraf.

Det vil alene være den opdaterede definition af tilslutningspunkt, der accepteres for nettilslutningsaftaler indgået efter 5. juli 2021. For aftaler indgået før da, kan andre definitioner godt anvendes.

Energistyrelsen har desuden lanceret en hjemmeside for opstillere af VE-anlæg. Hjemmesiden skal gøre det nemmere for VE-opstillere at få samlet overblik over processerne for etablering og drift af vedvarende energianlæg.

Læs mere om vejledningen om reglerne for nettilslutning her

Læs mere om hjemmesiden for VE-opstillere her

Relateret