08.09.21 DI Energi Nyheder

Klimaklar SMV

Projektet Klimaklar SMV gør 50 mindre virksomheder i stand til at måle, dokumentere og reducere deres klimaaftryk.

Klimaklar SMV er et projekt, der tilbyder små og mellemstore virksomheder et rådgivningsforløb, der styrker vækst og konkurrenceevne gennem CO2-beregning, klimastrategi og branding. 50 SMV’er gennemgår her et kort forløb, der lærer dem om deres nuværende og fremtidige CO2-aftryk, hvordan de reducerer det, og hvordan de kommunikerer om det til kunder, medarbejdere og andre interessenter. Samtidig opsamles og deles viden, som kan hjælpe alle SMV’er i Danmark.

Projektet er nu godt i gang, og de 50 rådgivningsforløb forventes gennemført inden årets udgang som planlagt. Projektet har oplevet stor søgning, så DI arbejder for at gøre metoden og erfaringerne tilgængelige for flere virksomheder i fremtiden. Det sker ved at dele cases og erfaringer fra de virksomheder, som har fået analyseret deres klimaaftryk, og som nu arbejder med at reducere det.

Mere om Klimaklar SMV

Se meget mere om projektet, cases og kurser her – og gå ombord i de interessante podcasts om Klimaklar SMV her. Der er masser af inspiration at hente – hvad enten din virksomhed søger at reducere sit klimaaftryk eller markedsfører klimavenlige løsninger til andre.

Bag projektet står FremstillingsindustrienDansk Industri og Industriens Fond i samarbejde med kompetente partnere: Axcelfuture, Global Compact Network Denmark, Aalborg Universitet og Viegand Maagøe.

Tilskud gennem Erhvervspuljen

Ønsker du at gennemføre CO2-reduktioner i jeres firmas egne aktiviteter, så er der fortsat åbent for ansøgninger i Erhvervspuljen frem til den 14. september, hvilket er sidste planlagte ansøgningsrunde for i år.

Der er også masser af viden og inspiration om energieffektivisering i erhverv at hente på Energistyrelsens hjemmeside her.

Elektrificering

Øget brug af grøn strøm er en stærk og effektiv måde for mange virksomheder og samfundet til at nedbringe sit klimaaftryk. Det sætter DI Energi særlig fokus på ved Energipolitisk Konference ”Grønnere med strøm” den 6. oktober, hvor virksomheder, eksperter og politikere drøfter potentialet i øget elektrificering. Læs mere om Grønnere med strøm-konferencen her – og kampagnen af samme navn i Erhvervslivet Klimaalliance her.

 

Relateret indhold