Foto: Colourbox

05.01.22 DI Energi Nyheder

Et historisk år: Energipriserne nåede usete højder i 2021

I 2021 ramte den perfekte storm energimarkedet med historisk høje priser. Efteråret var ekstremt med brat stigende gas- og elprisen. DI Energi ser tilbage på det forgangne år og hvorfor det gik som det gik.

2021 blev et rekordår

Priserne er steget i 2021 på tværs af alle energityper. Særligt naturgas- og elprisen har sat markante prisrekorder i løbet af efteråret, hvorimod kul- og oliepriserne har forholdt sig relativt mere stabile.

På nær olie er alle energiformerne steget med over 100 pct. i 2021. Naturgassen er steget med 491 pct., elprisen med 305 pct., kulprisen med 103 pct., mens olien ’kun’ er steget med 43 pct.

December blev måneden med størst stigning i elprisen. Fra november til december steg elprisen 57 pct. til en gennemsnitspris på 1.480 kr. pr. MWh. Naturgassen steg med 43 pct. fra 602 kr. pr. MWh til 863 kr. pr. MWh. Den største stigning i gasprisen fandt sted fra august til september, hvor prisen steg med 97 pct.

Figur 1: Samlet overblik

Gasprisen

De høje elpriser i 2021 tager udgangspunkt i naturgasprisen. Mange og samvirkende faktorer har medført rekordhøj gaspris, heriblandt vejrforhold, stigende global efterspørgsel og storpolitiske spændinger.

Den foregående vinter lagde kimen til de høje energipriser. Med koldere vejr end normalt steg behovet for energi til boligopvarmning, som for millioner af familier i Europa sker ved fyring med naturgas. Dette var med til at tømme de europæiske gaslagre, og grundet de høje gaspriser blev lagrene fyldt langsommere og mindre op end normalt. Derfor har lagerkapaciteten gennem det meste af 2021 ligget under normalen.

Som følge af sommerens globale genåbning og økonomiske genopretning har energien, som så mange andre produkter, været omfattet af en ekstraordinær høj efterspørgsel i 2021. Det har været en udfordring, at normaliseringen kom hurtigere end produktionen af energi har kunnet øges. Det globale energimarked blev presset, da mange lande ville sikre sig forsyninger til at sætte gang i økonomien. Flydende naturgas (LNG) er i stigende omfang blevet sejlet til Asien og der er eksempler på at skibe med flydende gas er blevet blev omdirigeret fra europæiske til asiatiske havne.

Den tyske godkendelse og dermed idriftsættelse af Nord Stream 2 er fortsat uvis. Alt i mens har Rusland tøvet med at øge leveringen af gas til det europæiske spotmarked, og med prognoser om endnu en kold vinter satte gasprisen dagsrekord i slutningen af december på 1.340 kr. pr. MWh.

2021 blev dog rundet af med en nedbremsning af de skyhøje priser. På årets sidste dage blev der leveret en stor leverance af LNG til Europa, mens LNG-skibene nu i højere grad sætter kursen mod Europa frem for Asien. Dertil blev vinterens kolde prognoser erstattet af udsigt til mildere vejr. De høje gaspriser på tværs af Europa har også medført, at flere virksomheder har måtte lukke eller reducere produktionen. Samlet set er udbuddet steget og efterspørgslen faldet, hvilket får prisen til at falde.

Figur 2: Gasprisen

Elprisen

Andre vejrforhold har også påvirket energipriserne. De høje sommertemperaturer gav et stigende behov for energi til aircondition og kølesystemer. Dertil har det blæst mindre i år på grund af blokeringsvejr. Mens andre lande syd for grænsen har været afhængige af et dyrt fossilt kraftværk til at sætte prisen på elmarkedet, har Danmarks store vindkraftproduktion undgået de værste elprisstigninger i perioder, hvor vinden har blæst.

Oven i købet har nedbørsmængderne over de nordiske fjelde været begrænset. Vandreservoirer der i sommer lå 25 procent under normalkapaciteten, har reduceret produktionen af den billige elektricitet fra vandkraft. Og når en mindre del af strømproduktionen sker fra de billige og vedvarende energikilder, sættes elprisen efter dyrere, fossile produktionsanlæg, hvilket i løbet af 2021 har fået elprisen til at stige. Gaskraftværker har i større omfang end normalt sat prisen på elmarkedet – høje gaspriser har derfor givet høje elpriser.

Figur 3: Elprisen

Kulprisen

Kulprisen har også oplevet markante prisstigninger i 2021, men har dog været mere stabil end gas- og elpriserne. Kul er nemmere at lagre end gas og el, og når el- og gaspriserne har tordnet i vejret, er der substitueret til kul, som er den dominerende fossile energikilde i den europæiske elforsyning.

Dette medførte en prisstigning som nåede et toppunkt i oktober, hvor prisen lå på 238 kr. pr. MWh, 250 pct. højere end ved årets begyndelse. Prisen er dog faldet siden og i 2021 er kulprisen samlet set steget med i alt 102 pct.

Figur 4: Kulprisen

Olieprisen

Olieprisen er i løbet af 2021 steget 43 pct. fra en gennemsnitspris i januar på 198 kr. pr. MWh til 286 kr. pr. MWh i december. Historisk set har olieprisen i 2021 befundet sig på et normalt leje.

Figur 5: Olieprisen

Relateret indhold