Foto: Colourbox
06.10.22 DI Energi Nyheder

Status på energipriserne: Prisfald og fyldte gaslagre

De seneste måneder har energipriserne sat den ene rekord efter den anden. Men i øjeblikket er tendensen vendt. Prisen på gas falder, da efterspørgslen generelt er faldende. Det til trods for gaslækagen i Nordsøen. Samtidigt presser vind og vejr elpriserne ned til lavere niveauer. DI Energi giver dig en status på energipriserne her.

Naturgasprisen falder som følge af reduceret efterspørgsel

Naturgasprisen falder fortsat sammenlignet med de meget høje priser i august. Månedsgennemsnittet for september endte på 1.413 kr. pr. MWh, hvilket er et fald på 19,5 pct. sammenlignet med august, hvor gennemsnitsprisen lå på 1.756 kr. pr. MWh. Siden september er naturgasprisen faldet yderligere, idet gennemsnitsprisen for de første dage i oktober ligger på 1.147 kr. pr. MWh.

Den 5. oktober faldt prisen til 890 kr. pr. MWh, hvilket er den laveste pris observeret siden d. 16. juni i år. Årsgennemsnittet er dog stadig stigende, idet det nu ligger på 985 kr. pr. MWh. Årsgennemsnittet er dermed steget med 185 pct. sammenlignet med 2021, hvor det endte på 349 kr. pr. MWh.

Faldet i naturgasprisen skyldes blandt andet den faldende efterspørgsel på gas i Europa.

Efterspørgslen falder blandt andet, idet industrien og husholdninger reagerer på de høje priser ved at spare på energien og at skifte til alternative energikilder.

Gaslækagen i Nordsøen havde kun en kortvarig indvirkning på gasprisen, idet den i de to efterfølgende dage steg med omtrent 15 pct. Herefter faldt den igen til det samme niveau, som før lækagen, mens gasprisen som nævnt er faldet yderligere de seneste par dage. Den mindre påvirkning kan skyldes, at gasleverancen fra Rusland til Europa i forvejen stort set var stoppet.

Fyldningsgraden i de europæiske gaslagre fortsætter med at stige

Fyldningsgraden af de europæiske gaslagre er fortsat opadgående, mens vinteren og fyringssæsonen nærmer sig. De danske gaslagre har nu nået en fyldningsgrad over 95 pct., idet de d. 1. oktober havde en fyldningsgrad på 95,3 pct.

Tysklands gaslagre har opnået en fyldningsgrad på 92,5 pct., hvilket er en smule højere end gennemsnittet for EU, som ligger på 89,6 pct.

De høje fyldningsgrader er dermed også medvirkende til den faldende gaspris, eftersom de europæiske lande efterhånden er velforsynede op mod vinteren.

Elprisen presses nedad af vind og vejr

Den første uge i oktober har budt på lave priser sammenlignet med august og september, idet månedsgennemsnittet for oktober indtil videre ligger på 1.017 kr. pr. MWh. Det foreløbige månedsgennemsnit for oktober er dermed mere end halveret sammenlignet med september, hvor gennemsnitsprisen endte på 2.497 kr. pr. MWh.

Den 5. oktober faldt dagsgennemsnittet til 354 kr. pr. MWh, hvor prisen kl. 14 faldt til 0,38 kr. pr. MWh. På trods af de lave priser i start oktober er årsgennemsnittet er dog fortsat højt. Dette skyldes de høje priser i slut september, som har presset det foreløbige årsgennemsnit op på 1.680 kr. pr. MWh.

De lave elpriser i oktober skyldes især, at vejret har budt på mere regn, vind og varmere temperaturer. De europæiske vandreservoirer fyldes dermed langsomt op, hvormed vand- og vindkraft i højere grad har domineret elmarkedet og bragt prisen ned. De relativt lavere naturgaspriser har ligeledes haft en afsmittende effekt på elprisen i de timer, hvor elprisen er blevet sat af naturgasbaseret elproduktion.

Olieprisen falder fortsat grundet frygt for recession

Olieprisen er ligeledes generelt faldende. Månedsgennemsnittet for september måned endte på 397 kr. pr. MWh, hvilket er et fald på 8 pct. sammenlignet med august, hvor gennemsnittet endte på 434 kr. pr. MWh.

De lavere priser i september har presset årsgennemsnittet ned, så det nu er faldet til 436 kr. pr. MWh. Det er dog fortsat en stigning på 65 pct. sammenlignet med 2021, hvor årsgennemsnittet endte på 264 kr. pr. MWh.

Olieprisen forventes dog at stige, idet OPEC+ landene og Rusland har besluttet at nedskære deres olieproduktion med til to mio. tønder om dagen. OPEC-landene har ikke skåret så meget i produktionen, siden coronapandemien startede i 2020.

Olieprisen holdes trods dette nede af et ustabilt marked og frygten for en recession. Den stærke dollar er ligeledes med til at presse olieprisen ned, idet dollarkursen og olieprisen historisk set har været omvendt proportionale. Det vil sige, at en stigning i dollarkursen fører til et fald i olieprisen.

Kulprisen forbliver høj som følge af øget efterspørgsel

Kulprisen har ligeledes været nedadgående de seneste par uger. Månedsgennemsnittet for september endte på 374 kr. pr. MWh, og prisen er siden da faldet yderligere med et foreløbigt månedsgennemsnit for oktober på 341 kr. pr. MWh.

På trods af et mindre fald i priserne ligger de dog fortsat over årsgennemsnittet, der aktuelt ligger på 318 kr. pr. MWh.

Den generelt høje kulpris skyldes fortsat, at efterspørgslen på kul er højere end de seneste par år. Dette skyldes et delvist skift i Europa fra naturgas til kul i industrien og til elproduktion.

I Danmark udskydes lukningen af danske kulkraftværker, mens kraftværksblokke, der ellers var taget ud af brug, også genåbnes. Den samme tendens ses i andre europæiske lande, herunder Tyskland og Østrig, der tidligere på året valgte at genåbne en række kulkraftværker.

Kvoteprisen

Kvoteprisen fortsætter med at ligge lavt sammenlignet med starten af 2022. Månedsgennemsnittet for september endte på 523 kr. pr. tons, hvilket er et fald på 20 pct. sammenlignet med månedsgennemsnittet i august. I den første uge af oktober er gennemsnitsprisen faldet yderligere, idet det foreløbige gennemsnit for oktober ligger på 494 kr. pr. tons.

Frygten for en kommende nedgang i de europæiske økonomier presser kvoteprisen ned. Dette er på trods af det øgede europæiske forbrug af mere CO2-udelende brændsler, f.eks. kul og olie.

Relateret indhold