19.10.22 DI Energi Nyheder

Status på energipriserne 19. oktober 2022

Naturgasprisen falder markant som følge af lavere efterspørgsel, da de europæiske naturgaslagre er tæt på fyldte. Samtidig stiger olieprisen som følge af en reduceret produktionen. DI Energi giver dig en status på energipriserne her.

Naturgasprisen styrtdykker

Anm.: Sidste observation er fra den 1. oktober 2022.
Kilde: PowerNext og DI-beregninger

Naturgasprisen er fortsat markant nedadgående, og faldt d. 18. oktober til en aktuel dagspris på 469 kr. pr. MWh. Det er den laveste dagspris siden d. 14. september 2021. Den seneste uge har gasprisen i gennemsnit ligget på 649 kr. pr. MWh, og det foreløbige gennemsnit for oktober måned ligger i øjeblikket på 855 kr. pr. MWh. Dette er væsentligt lavere end de seneste to måneder, hvor månedsgennemsnittet i august og september endte på henholdsvis 1.756 og 1.413 kr. pr. MWh.

Årsgennemsnittet er nu faldet til 984 kr. pr. MWh. Sammenlignet med 2021, hvor årsgennemsnittet endte på 349 kr. pr. MWh, er gennemsnittet for 2022 fortsat 181 pct. højere. Sammenlignes 2022 i stedet med 2019, som er det sidste normalår, er gasprisen steget med 885 pct. I 2019 lå gennemsnitsprisen på naturgas på 99 kr. pr. MWh.

Naturgasprisen falder som følge af et fald i efterspørgsel kombineret med en stigning i udbuddet. Efterspørgslen falder blandt andet som følge af det milde vejr, oktober har budt på indtil videre. Varmesæsonen er dermed forsinket sammenlignet med tidligere år. Industriens skift til andre energityper, kombineret med energieffektiviseringstiltag og et generelt lavere gasforbrug fører samlet set til et dyk i efterspørgslen. Nedenstående figur viser det danske naturgasforbrug eksl. biogas de seneste fire år. Sammenlignet med samme periode sidste år er det danske naturgasforbrug i 2022 faldet med 37 pct. Faldet i naturgasforbruget kan dog kun delvist tilskrives et generelt lavere gasforbrug, eftersom en stigende andel biogas i det danske gasnet ligeledes er med til at presse forbruget af fossilt naturgas ned.

Anm.: Sidste observation er fra d. 18. oktober 2022.
Kilde: Danmarks Statistik

Faldet i naturgasprisen kan ifølge Reuters også tilskrives, at over 35 LNG skibe holder i kø for at aflaste i de europæiske LNG portaler, der har problemer med at følge med importen. Der er således et overudbud af LNG, hvilket tvinger priserne nedad. Overudbuddet har også haft effekt på prisen på naturgas futures og forwards, der ligeledes er faldet den første halvdel af oktober.

Europa-Kommissionens seneste forslag til at håndtere de høje energipriser, der indeholder et forslag om at begrænse udsvingene i den europæiske gaspris, er ligeledes med til at holde priserne nede.

Høje fyldningsgrader i europæiske gaslagre presser naturgasprisen ned

Fyldningsgraderne i de europæiske gaslagre fortsætter med at stige op mod varmesæsonen. De danske gaslagre nåede d. 16. oktober en fyldningsgrad på 100 pct. Tyskland har ligeledes en høj fyldningsgrad, idet de samme dag nåede op på 96 pct. Gennemsnittet for EU ligger en smule lavere, aktuelt på 92 pct.

Anm.: Sidste observation er d. 18. oktober 2022.
Kilde: AGSI+

Elprisen falder efter rekordniveauer

Anm.: Data er spotpriser, der er udglattet til syv dages gennemsnit, sidste observation er d. 18. oktober 2022.
Kilde: Data er hentet fra Energinet, der baserer sig på data fra Nord Pool, EEX, Nasdaq OMX og DI-beregninger.

Den 6. oktober lå dagsprisen på 160 kr. pr. MWh, hvilket er den laveste dagspris siden d. 13. januar i år. Dette fremgår dog ikke af figuren, idet den viser det udglattede gennemsnit henover de seneste syv dage.

Efter det markante prisfald i den første uge i oktober, er elprisen de seneste par uger dog steget igen. Den seneste uge har elprisen i gennemsnit ligget på 1.447 kr. pr. MWh, og månedsgennemsnittet for oktober ligger indtil videre på 1.095 kr. pr. MWh. Dette er et fald på 56. pct. sammenlignet med månedsgennemsnittet for september, der endte på 2.497 kr. pr. MWh.

Årsgennemsnittet i 2022 er nu faldet til 1.655 kr. pr. MWh. Dette er dog fortsat en stigning på 153 pct. sammenlignet med 2021, hvor gennemsnitsprisen endte på 654 kr. pr. MWh.

Faldet i elprisen de seneste par uger skyldes blandt andet det blæsende og våde efterårsvejr, der har sat gang i produktionen af el fra vedvarende energi. Hydrobalancen i de europæiske vandreservoirer fyldes hurtigt og giver mulighed for billigere el. Det skriver Energi Danmark.

Sammenlignet med sidste uge, hvor vind- og solenergi i mange timer dækkede hele det danske elforbrug, er en mindre del af elforbruget i denne uge blevet dækket af dansk sol- og vindenergi. Værker og import fra udlandet har derfor dækket en større del af elforbruget, hvilket kan bidrage til at forklare stigningen i elprisen henover den seneste uge. Det viser tal fra Energinet.

Olieprisen stiger efter nedskæring i produktionen

Anm.: Europe Brent Spot Price FOB, dagsobservationer, sidste observation d. 11. oktober 2022.
Kilde: U.S. Energy Information Association (EIA) og Danmarks Nationalbank.

Modsat gasprisen stiger prisen på olie efter en længere nedadgående tendens. Den 7. oktober nåede olieprisen op på 444 kr. pr. MWh, og det foreløbige gennemsnit for oktober måned ligger nu på 426 kr. pr. MWh. Dette er en stigning på 7 pct. sammenlignet med september, hvor månedsgennemsnittet endte på 398 kr. pr. MWh.

Gennemsnittet for oktober ligger foreløbigt under årsgennemsnittet, der nu er faldet til 435 kr. pr. MWh. Dette er en stigning på 64,5 pct. sammenlignet med 2021, hvor årsgennemsnittet endte på 264 kr. pr. MWh. Sammenlignes 2022 i stedet med 2019, som er det seneste normalår, er olieprisen i 2022 steget med 72 pct.

Oliepriserne forbliver høje som resultat af en lav dollarkurs og en fald i udbuddet. Faldet i udbuddet skyldes især, at OPEC+ landene har annonceret en dyb nedskæring i produktionen på to mio. tønder om dagen i et forsøg på at holde oliepriserne oppe.

Kulprisen falder som følge af større balance mellem udbud og efterspørgsel

Anm.: Kulpriserne er opgjort i CIF-priser, dvs. dris inkluderer fragt og forsikring. Indekset er for termisk kul (bituminuos/steam coal) med kvalitetsspecifikationen "calorific value 6000 kcal/kg" og "maksimalt 1 pct. svovl", dvs. brunkul ikke inkluderet. Priser er opgjort som gns. pr. måned sammenholdt med den gns. dollarkurs.
Sidste observation er fra den 18. oktober 2022.
Kilde: Quandl, Nationalbanken og DI-beregninger.

Kulprisen er styrtdykket i oktober måned, og har den seneste uge i gennemsnit ligget på 269 kr. pr. MWh. Gennemsnittet for oktober ligger foreløbigt på 284 kr. pr. MWh, hvilket er et fald på 24 pct. sammenlignet med september, hvor gennemsnitsprisen endte på 374 kr. pr. MWh.

Årsgennemsnittet er nu faldet til 315 kr. pr. MWh. Dette er dog fortsat en stigning på 184 pct. sammenlignet med 2021, hvor årsgennemsnittet endte på 111 kr. pr. MWh.

Faldet i kulprisen kan delvist tilskrives, at den ellers stigende efterspørgsel indtil videre i 2022 er faldet. Dette skyldes blandt andet, at de europæiske kulreserver er på et højt niveau op mod vinteren. Den lavere efterspørgsel kan ligeledes forklares af et betydeligt fald i kinesisk produktion efter vidtgående covid-19 nedlukninger i landet. Kombineret med et større globalt udbud fra blandt andet Indonesien og Australien, er der dermed ved at indfinde sig en større balance mellem udbud og efterspørgsel.

Øget udbud holder kvoteprisen nede

Anm.: Settlement price EUR/EUA. Sidste observation er d. 17. oktober 2022.
Kilde: Ember

Kvotepriserne er fortsat lave sammenlignet med den første halvdel af 2022. Gennemsnittet for oktober ligger nu på 502 kr. pr. ton. Dette er et fald på 4 pct. sammenlignet med september måned, hvor gennemsnittet endte på 523 kr. pr. ton. Årsgennemsnittet ligger nu foreløbigt på 606 kr. pr. ton.

Den lavere kvotepris kan delvist forklares af en sænket efterspørgsel på især kul, som er det mest CO2-udledende fossile brændsel. Med lavere el- og gaspriser, er efterspørgslen på disse energityper steget. Eftersom brugen af el og gas er mindre CO2-intensiv end blandt andet kul, er efterspørgslen på kvoter dermed faldet.

Markedet for kvoter er ligeledes påvirket af en øget politisk usikkerhed efter en udmelding fra EU i marts om eventuelt at frigøre flere kvoter fra markedsstabilitetsreserven for at finansiere dele af REPowerEU. Samtidig er frygten for nedsat produktion som følge af en recession ligeledes med til at skabe yderligere usikkerhed på markedet.

Relateret indhold