03.11.22 DI Energi Nyheder

Status på energipriserne: gasprisen styrtdykker

Milde temperaturer og overudbud af LNG i Europa sender naturgasprisen i frit fald. Elprisen falder også efter periode med mere vind og mere nedbør. DI Energi give dig en status på energipriserne her.

Naturgasprisen i frit fald som følge af overudbud

Naturgasprisen er fortsat i frit fald, og ramte den 30. oktober en dagspris på 240 kr. pr. MWh, hvilket er den laveste dagspris siden den 29. juni 2021. Månedsgennemsnittet for oktober ligger på 646 kr. pr. MWh, hvilket er et fald på 54 pct. sammenlignet med september måned, hvor gennemsnittet endte på 1.413 kr. pr. MWh. Årsgennemsnittet er nu presset ned på 955 kr. pr. MWh, hvilket dog fortsat er 173 pct. højere end 2021, hvor gennemsnittet var 349 kr. pr. MWh.

Det voldsomme fald i naturgasprisen skyldes en række faktorer, der tilsammen forårsager en ubalance i udbuddet og efterspørgslen. Den lavere efterspørgsel kan i høj grad forklares af de meget milde temperaturer, som efteråret indtil videre har budt på i Europa. Varmesæsonen er dermed udskudt sammenlignet med tidligere år, hvormed der har været brug for mindre gas.

Denne tendens ses også på fyldningsgraderne i naturgaslagrene, der fortsat er opadgående ind i november måned. De høje fyldningsgrader i de europæiske gaslagre er således med til sænke efterspørgslen, idet det ikke længere er nødvendigt at indkøbe gas til ekstraordinært høje priser for at fylde lagerbeholdningerne. De danske gaslagre havde den 31. oktober en fyldningsgrad på 99,76 pct.. Fyldningsgraderne i Tyskland, som er det største gaslager i EU, og EU generelt ligger på henholdsvis 98,82 og 94,68 pct.

Udover de milde efterårstemperaturer, kan industriens nedskæring i gasforbruget ligeledes mærkes på efterspørgslen. Det samme gælder for energiproduktionen, hvor vedvarende energi i højere grad har kunnet dække el- og varmeproduktionen efter uger med meget vind og større mængder nedbør i Europa.

Priserne er ligeledes med stor sandsynlighed påvirket af EU medlemslandenes aftale om at sænke gasforbruget med 15 pct. sammenlignet med de seneste fem års gennemsnit, samt udarbejdelsen af et nyt prisindeks og en såkaldt ”dynamisk pris korridor” for naturgasprisen. Dette er på trods af, at der fortsat ikke er opnået enighed om de to sidstnævnte tiltag.

Hvorvidt de lavere priser fortsætter længere ind i vinteren er dog tvivlsomt. Future priserne på gasleverancer henover vintermånederne er på nuværende tidspunkt væsentligt højere end spot gaspriserne, selvom prisen på disse også er faldet den seneste måned. Den 1. november blev 1 MWh med leverance i februar handlet til 125 EUR på den hollandske naturgasbørs TTF, hvilket svarer til en pris på ca. 930 kr. pr. MWh. På trods af at fald i priserne på futures, er dette således fortsat omtrent en tredobling af dagspriserne henover den seneste uge.

En stigende efterspørgsel henover vinteren kan især udløses af koldere dage, hvilket i høj grad vil påvirke varmebehovet. Større konkurrence om LNG leverancer kan ligeledes få LNG prisen til at stige, som lige nu er påvirket af, at Kina importerer væsentligt mindre LNG end normalvis som følge af stramme covid-19 nedlukninger i landet.

Elprisen falder efter gode vejrforhold og lavere gaspriser

Elprisen er ligeledes faldende igen efter et peak i midten af oktober. Den seneste uge har gennemsnitsprisen ligget på 821 kr. pr. MWh, og månedsgennemsnittet for oktober var på 1.018 kr. pr. MWh. Månedsgennemsnittet for oktober endte dermed 59 pct. lavere end september måned, hvor gennemsnittet var 2.497 kr. pr. MWh.

Sammenlignet med andre år er elprisen dog fortsat ekstraordinært høj. Årsgennemsnittet for 2022 ligger nu på 1.619 kr. pr. MWh, hvilket er 147 pct. højere end 2021, hvor gennemsnitsprisen lå 654 kr. pr. MWh.

Faldet i elprisen kan delvist tilskrives en større produktion af el fra vindenergi. Som nævnt ovenfor, har der ligeledes været flere nedbør i Europa de seneste uger, hvormed hydrobalancen i vandreservoirerne nærmer sig et bedre niveau. Vandreservoirerne i Sydnorge har nu en fyldningsgrad på over 75 pct., hvilket er 7 procentpoint højere end samme tidspunkt i 2021. Den relativt lave gaspris har også fået elprisen til at falde henover de seneste par uger, som det fremgår af nedenstående figur.

Olieprisen falder marginalt

Efter et mindre peak som følge af nedskæringer i olieproduktionen i Opec+ landene, er olieprisen faldet til et marginalt lavere niveau. Den seneste uge har gennemsnitsprisen ligget på 413 kr. pr. MWh, hvilket er en smule lavere en månedsgennemsnittet for oktober, som endte på 419 kr. pr. MWh. I forhold til september har priserne i oktober været en smule højere, idet månedsgennemsnittet i september endte på 398 kr. pr. MWh. Årsgennemsnittet ligger nu på 433 kr. pr. MWh.

Det mindre fald skyldes sandsynligvis en række faktorer, herunder et overudbud. Overudbuddet er blandt andet et resultat af et lavere end forventet forbrug i Kina, idet landet fortsat er påvirket af de stramme covid-19 nedlukninger.  Den amerikanske eksport af olie har samtidig været stigende, hvilket har bidraget til et øget udbud. Forventningen om en recession i Europa i vintermånederne påvirker også fortsat markedet.

At prisen ikke er faldet mere skyldes blandt andet, at efterspørgslen på diesel er forholdsvis uændret, hvilket er med til at holde en hånd under efterspørgslen på råolie.

Sammenlignet med den ekstraordinært høje volatilitet i olieprisen henover det seneste år, er prisen den seneste måned blevet mere stabil. Dette understøttes af, at futures for vintermånederne ligger på omtrent samme prisniveau som dagspriserne i øjeblikket.

Kulprisen falder efter kort periode med stabilt niveau

Efter en kort periode med stabilitet, er kulprisen igen faldet drastisk. Den 31. oktober var dagsprisen 221 kr. pr. MWh, hvilket er den laveste dagspris siden den 25. februar i år. Månedsgennemsnittet for oktober måned endte på 271 kr. pr. MWh, hvilket dermed er et fald på 27 pct. sammenlignet med september, hvor den endte på 374 kr. pr. MWh. Årsgennemsnittet er nu på 313 kr. pr. MWh.

Kulprisen er, ligesom andre commodities, også påvirket af den nedsatte aktivitet i Kina, som er det land med den suverænt største kulforbrug i verden. Samtidig har Kina meldt ud, at landet henover de næste 5 til 10 år vil øge kulproduktionen med 300 mio. ton ekstra årligt. Det skriver The Times. En mindre ubalance mellem udbuddet og efterspørgslen kan derfor delvist forklare faldet i kulprisen. Faldet kan sandsynligvis også tilskrives, at gasprisen den seneste uge har ligget på samme prisniveau som kulprisen, hvormed kul ikke længere er så attraktivt et alternativ.

Kvoteprisen stiger

Efter en længere periode med lavere kvotepriser er den nu steget til høje niveauer igen. Den 28. oktober kostede en kvote 604 kr., hvilket er den højeste pris siden d. 29. august i år. Den seneste uge har gennemsnitsprisen været 568 kr. pr. ton, og årsgennemsnittet ligger nu på 524 kr. pr. ton.

Stigningen skyldes delvist short-covering efter et short squeeze, skriver Carbon Pulse. Short-covering beskriver en situation, hvor investorer, der førhen har shortet aktier, nu køber dem tilbage, idet aktiepriserne mod forventning i stedet stiger. Idet de shortede aktier købes tilbage, stiger aktieprisen dermed yderligere, hvilket fører til en accelerering i prisstigningen.

Magnus Larsen
Laura Nørgaard Lund
Skrevet af:

Magnus LarsenLaura Nørgaard Lund

Relateret indhold