01.02.22 DI Energi Nyheder

Søg igen EUopSTART-tilskud til Horizon Europe-ansøgninger

Ansøgere til en lang række Horizon Europe-programmer kan igen søge om tilskud til nogle af de udgifter, der er forbundet med at udarbejde en ansøgning. Første ansøgningsfrist er den 15. marts 2022.

Tilskud til forsknings- og innovationsansøgninger

EUopSTART dækker op til halvdelen af de udgifter, der er forbundet med at udarbejde forsknings- og innovationsansøgninger til Horizon Europe. Tilskuddet er på 50.000 kroner eller 75.000 kroner alt efter ansøgers rolle i projektet. Midlerne kan søges af virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner som universiteter, GTS-institutter, hospitaler, kommuner og regioner.

Ansøgningsfrister

I 2022 vil der være tre ansøgningsfrister. Den første ansøgningsfrist er:

  • 15. marts 2022 kl. 12.

Der er planlagt yderligere op til to cut offs i 2. halvår af 2022, men datoerne er ikke fastlagt endnu. Det skyldes, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er i gang med at få EUopSTART-ordningen evalueret.

Læs om tilskudsordningens muligheder, betingelser og frister her.

Magnus Larsen
Skrevet af:

Magnus Larsen

Relateret indhold