Energipriserne slår gnister i marts
Energipriserne stiger til nye højder. Ruslands invasion af Ukraine har skabt røre i energimarkederne, hvor den ene prisrekord afløser den anden.
Naturgasprisen rammer nyt toppunkt
Naturgasprisen satte d. 8. marts ny prisrekord med en dagspris på 1.965 kr. pr. MWh. Siden d. 1. marts er naturgasprisen således steget med 153 pct.
Gennemsnitsprisen i marts ligger foreløbigt på 1.289 kr. pr. MWh, hvilket er 114 pct. højere end gennemsnitsprisen i februar, som lå på 603 kr. pr. MWh.
Med et foreløbigt årsgennemsnit på 699 kr. pr. MWh er naturgassen ind til videre dobbelt så dyr i 2022 sammenlignet med årsgennemsnittet i 2021, som lå på 349 kr. pr. MWh. Sammenlignes den gennemsnitlige gaspris i 2022 med 2019, som er det sidste normal-år, koster én megawatt-time hele 606 pct. mere.
Naturgassens markante stigning kommer som en reaktion på Ruslands invasion af Ukraine. Priserne drives op af usikkerheden i forsyningen af naturgas. Senest har Rusland truet med at afbryde leverancerne af gas, hvis EU og USA gør alvor af at stoppe importen af russisk olie. Ifølge Bloomberg er leverancerne gennem gasrørledningerne dog fortsat stabile, også igennem Ukraine.
Som reaktion fra EU kom Kommissionen d. 8. marts med et udspil til, hvordan Unionen styrker energiforsyningen, afbøder konsekvenserne af de stigende gaspriser samt accelererer VE-udbygning og energieffektiviseringer.
Figur 1: Naturgasprisen
Gaslagrenes fyldningsgrad er fortsat lav både i EU og i Danmark. På europæisk plan har gaslagrene på nuværende tidspunkt en gennemsnitlig fyldningsgrad på 27 pct., mens de danske gaslagre har en fyldningsgrad på 42 pct.
Med en snarlig overstået fyringssæson står opfyldningen af gaslagrene for døren og den nuværende usikkerhed i forsyningen af naturgas, bliver central at følge. I et udkast fra Kommissionen er ambitionen, at de europæiske gaslagre senest d. 30. september skal have en fyldning på 90 pct. fra de nuværende 27 pct.
Figur 2: Gaslagrenes fyldningsgrad i EU og Danmark
Elprisen med rekordhøj timepris
Den gode nyhed først. Produktionen af vedvarende energi har i løbet af de to første måneder af 2022 slået rekord. Danske vindmøller har produceret 4,8 TWh i årets første to måneder, hvilket er 12 pct. mere end den tidligere rekord fra 2020. Produktionen fra solkraft har været mere beskeden, men fylder efterhånden mere i den danske elforsyning. Solcellerne har i januar og februar produceret 111 GWh, og det er 60 pct. mere end samme periode sidste år.
Strøm fra vedvarende energi produceres med betydeligt lavere omkostninger, end når fossile energikilder anvendes. Til trods for, at elprisen også er steget markant, kunne vi have set højere elpriser uden den grønne energi.
Den 8. marts ramte elprisen et rekordniveau, hvor en megawatt-time kostede 5.207 kr. pr. MWh i tidsrummet fra kl. 18 til 19. Den gennemsnitlige elpris lå d. 8. marts på 3.394 kr. pr. MWh, hvilket er højere end det seneste toppunkt i december 2021, hvor dagsprisen lå på 3.216 kr. pr. MWh. Fra d. 8. februar til d. 8. marts er elprisen mere end tredoblet med en procentvis stigning på 354 pct.
Figur 3: Elprisen
Også kulprisen øges
Ruslands invasion af Ukraine påvirker også kulprisen. Kulprisen nåede et toppunkt d. 2. marts på 427 kr. pr. MWh. I løbet af en uge - fra d. 23. februar til d. 2. marts - steg kulprisen med 132 pct. Prisstigningen er primært udløst af en frygt for, at Ruslands kulforsyning ikke vil nå markederne, da USA, EU og UK’s sanktioner mod Rusland, blandt andet i finanssektoren, har kompliceret handlen. Ca. 70 pct. af Europas kulforbrug importeres fra Rusland.
Den gennemsnitlig pris i marts ligger foreløbigt på 386 kr. pr. MWh. Sammenlignet med gennemsnitsprisen i december 2021 er kulprisen nu 184 pct. dyrere.
Figur 4: Kulprisen
Olieprisen nærmer sig historisk niveau
Olieprisen fortsætter den opadgående pristendens, og er i de seneste dage steget til det højeste prisniveau i 14 år.
I løbet af de seneste to år har olieprisen udviklet sig fra det ene yderpunkt til det andet. I slutningen af april 2020 lød olieprisen på 37 kr. pr. MWh. Prisen d. 7. marts 2022 ligger nu på 507 kr. pr. MWh. Den seneste uge - fra d. 28. febraur til d. 7. marts - er olieprisen steget med 26 pct. Med den markante prisstigning nærmer olieprisen sig rekordniveauet i 2008, hvor olieprisen toppede på 688 kr. pr. MWh.
Årsgennemsnittet ligger foreløbigt på 368 kr. pr. MWh, som er 39 pct. højere end den gennemsnitlige oliepris i 2021.
Oliemarkedet er højtspændt og reagerer på sanktioner, der rammer den russiske olie. Senest har USA lukket for import af russisk olie. Dertil har EU og Storbritannien også varslet indgreb overfor den russiske olie og gas. Med sanktioner, der rammer den russiske olie, skal Vestens behov for olie dækkes andetsteds, hvilket skubber prisen op. Samtidig har OPEC+ alliancen, hvori Rusland er medlem, afvist at følge deres tidligere løfte om at øge produktionen med 400.000 tønder om dagen, det presser markedet yderligere.
Figur 5: Olieprisen
Benzin og diesel har aldrig været dyrere
Priserne på benzin og diesel er også ramt af markante stigninger. Alle produkterne er steget til rekordhøje niveauer, hvor det er særligt bemærkelsesværdigt, at prisen på diesel for første gang overstiger benzinprisen. D. 10. marts var listeprisen på diesel 17,69 kr. pr. liter, hvor benzin (blyfri 95) kostede 17,29 kr. pr. liter. I løbet af marts er prisen på diesel og benzin steget med hhv. 26 og 15 pct.
Med de seneste dages prisstigninger ligger det foreløbige årsgennemsnit i 2022 for blyfri95 på 14,7 kr. pr. liter. Dette overstiger den hidtil højeste årspris i 2013, hvor benzinen i gennemsnit kostede 13,07 kr. pr. liter. Diesel har foreløbigt i gennemsnit kostet 13,4 kr. pr. liter i 2022, hvilket er 18 pct. højere end årsgennemsnittet i 2021.
Uden undtagelse er også prisen på brændstof steget betydeligt de seneste dage som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine. Krigen har medført en høj oliepris, hvilket påvirker benzin- og dieselpriserne. Brændstofpriserne har dog siden sommeren 2020 været støt stigende. I sommeren 2021 fik prisen endnu et skub op som følge af en kraftigt forøget økonomisk aktivitet i slipstrømmen på genåbningen efter COVID-19.
Figur 6: Benzin- og dieselprisen
Kvoteprisen falder efter længere optur
Kvoteprisen har i de seneste dage brudt den ellers stigende pristendens, der særligt kom til udtryk i december 2020. På en uge frem til d. 7. marts er kvoteprisen faldet 33 pct. fra 611 kr. pr. ton til 433 kr. pr. ton.
Faldet i kvoteprisen er resultatet af flere forhold. Blandt andet lavere efterspørgsel på kvoter, men også likviditetsbehov og dynamikker i den tekniske handel. Forventning om lavere efterspørgsel på kvoter beror på, at højere energipriser vil få nogle industrivirksomheder til at reducere deres produktion og dermed CO2-emissioner, og således mindskes behovet for kvoter. Udbuddet er uændret og prisen falder.
Figur 7: Kvoteprisen
Hold dig opdateret på den aktuelle forsyningssituation
Krigen i Ukraine forandrer sig hastigt og med ændringer der har relation til forsyningssituationen. Energistyrelsen har lavet en side, hvor en række spørgsmål om den aktuelle energiforsyningssituation besvares.
Siden bliver opdateret løbende og kan findes her.
