30.03.22 DI Energi Nyheder

Romanian-Danish Dialogue for an Effective Energy Transition

Rumænien rummer store muligheder for samarbejde og dansk eksport af energiteknologi. DI Energi og den rumænske ambassade i Danmark inviterer til energidialog den 3. maj.

Rumænien er godt i gang med grøn omstilling

Rumænien, som vi i disse dage hører mest om som rejserute for flygtninge fra Ukraine, er et stort energiland – og på flere områder et foregangsland for grøn omstilling i Europa. Rumænien huser EU’s største vindfarm og har 24 pct. vedvarende energi i sit energimiks – hele 40 pct. i elforsyningen. Rumænien er også EU’s næststørste producent af naturgas. Under EU’s genopretningsprogram modtager landet knap 30 mia. euro frem til 2026, og 41 pct. af pengene skal investeres i grøn omstilling.

Danske muligheder

Det åbner store nye muligheder for samarbejde og dansk eksport af energiteknologi og løsninger til landet. Netop det er til debat, når DI Energi og den rumænske ambassade i Danmark inviterer til energidialog den 3. maj. Her vil Rumæniens vice-energiminister og en række stærke virksomheder og energiorganisationer dele deres viden og søge samarbejde med danske partnere. Dialogen har særlig vægt på vindenergi/VE, transmission og fjernvarme.

Se mere og tilmeld dig

Mødet finder sted i residensen for Rumæniens ambassadør i Danmark den 3. maj om formiddagen. Se mere og tilmeld dig arrangementet her.

Relateret indhold