Postkort fra Folkemødet: Havvind, gas, brint og meget mere!

En Grøn Samfundskontrakt

Sammen med Katarina Ammitzbøll, Konservative, Morten Mønster, KPMG, Ingrid Reumert, Ørsted og Sune Tobias Grollov, Synergi drøftede Troels Ranis indholdet af en fælles Grøn Samfundskontrakt, og hvordan den grønne omstilling kan være vejen ud af klimakrisen og Putins jerngreb. Den russiske invasion har gjort det klart, at vi ikke kan forlænge den eksisterende verden med brædder. Vi har behov for noget nyt. Og her skal en Grøn Samfundskontrakt binde erhvervslivet sammen med beslutningstagere og det øvrige sammen på en helt ny måde.

Vi kender nemlig problemerne; klimaforandringer og usikkerhed i forsyningen efter Ruslands invasion af Ukraine. Heldigvis kender vi også løsningen på problemet: Mere grøn energi.

Deltagerne rettede et samlet fokus mod et øget behov for energieffektivisering, fremskyndelse af udbud for biogas og meget, meget mere grøn energi i form af vedvarende energi og fremtidens bæredygtige brændsler. Opgaven er nu at få lavet handleplaner, så ambitioner bliver til konkrete resultater, sagde repræsentanten for beslutningstagerne, Katarina Ammitzbøll.

Du kan læse DI Energis udspil til en Grøn Samfundskontrakt her.

Gas til Europa

Hvis der er blot ét ord, der klistrer til 2022 og den nuværende situation, så er det ”energiuafhængighed”. At sikre større grad af uafhængig fra Rusland som gasleverandører er blevet mere afgørende end nogensinde, og debatten kredsede om spørgsmålet om stabiliteten af den europæiske gasforsyning. Et højaktuelt emne på tværs af kontinentet, som blev yderligere aktualiseret, da Rusland på Folkemødets åbningsdag valgte at sænke gasleverancerne med 60 pct. til Tyskland.

Gasforsyningen i Europa er fundamental for at sikre europæerne den hverdag, de og vi kender. Derfor fremhævede Troels Ranis også de grønne, danske løsninger, det vil sige biogas og andre grønne gasser. Det var et stort sats, der blev lavet dengang, men vi kan se lige nu, at det kommer tifold igen, for det er med til at sikre os stabilitet.

Det var en af de pointer, Troels Ranis tonede frem med på Klima- og Energiscenen sammen med Martin Rune Pedersen fra TotalEnergies og Antoni Falkowski, den polske ambassadør. På billedet under ses også moderator, Jacob Illeborg.

Danmark som havvindsnation - hvad skal der til?

I debatten om Danmarks vej til at være en havvindsnation, var det centrale spørgsmål: Hvad er nødvendigt for at forløse Danmarks fulde havvindspotentiale? Det gav panelet bestående af Ulrik Stridbæk, Ørsted og Thomas Dalsgaard fra CIP samt Troels Ranis, DI Energi sine bud på.

Ambitionerne er store med den danske regerings erklærede havvindsmål, der skal femdoble kapaciteten frem mod 2030. Men de store udbygningerne i havvind skal ikke være på bekostning af bæredygtighedshensyn. Derfor er bæredygtighedskrav i udbud på havvind et afgørende element i den grønne omstilling.

Det var et af de centrale budskaber fra Ørsted og CIP. Bæredygtighedskrav skal nemlig drive udviklingen i industrien og en grønnere fremtid. Udviklere skal ikke kun vælges på, om de kan levere et projekt til den bedste pris, men i stedet på, om de kan levere det bedste projekt hele vejen rundt.

Derudover blev der kastet lys på vigtigheden af, at virksomhederne gives mere frihed til at igangsætte projekter. Hastigheden skal nemlig op, hvis vi skal nå i mål med ambitionerne. Derfor skal vi have en VE-plan for både Nord- og Østersøen til at realisere målene.

De danske energiøer blev også fremhævet som et muligt eksporteventyr. Energiøkonceptet kan udbredes og skaleres til andre lande, hvor interessen er stor. Denne mulighed skal vi i Danmark udnytte til fordel for den grønne omstilling og den danske eksport.

Hvad er brint, og hvordan laver vi det?

Folkemødet blev i år også beriget af et lille laboratorium. Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen, og Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi, havde iført sig de gule sikkerhedshandsker til at produceres brint – dog i mindre skala.

For i større skala har brint et enormt potentiale og kan blive en væsentligt brik i det danske energisystem. Der skal derfor investeres i udviklingen af storskala-projekter, der skal understøtte fleksibiliteten i vores energisystemer og samtidigt være med til at udvikle løsninger, som eksportvare til andre lande.

Der skal lyde en stor tak til DTU for tilliden!

Elnettet: Fra flaskehals til grøn vækstdriver?

”Det er en bunden opgave og vi har pivtravlt”. Sådan lød det klare budskab fra Dansk Industri og Troels Ranis til debatten om, hvordan elnettet udvikles fra at være en flaskehals til en grøn vækstdriver. Her bestod debatpanelet udover Troels Ranis, DI Energi også af medlem af Folketinget for Socialdemokratiet Bjarne Laustsen, Green Power Denmark, Jørgen S. Christensen samt Mads Duedahl fra Danske Regioner.

100 milliarder kroner. Så mange penge bør der investeres i elnettet, før det bliver fremtidssikret.  

Heldigvis var der bred enighed i panelet om, at elnettet skal prioriteres. Her blev en fremadskuende regulering af netvirksomhedernes indtægtsrammer fremhævet som en central og afgørende løsning. Reguleringen skal indrettes således, at de rigtige incitamenter gives til at udvikle elnettet. Debattørerne gav det socialdemokratiske medlem, Bjarne Lausten, lektier med hjem fra Bornholm, der lovede at tage debattørernes input med til regeringen.