Colourbox
10.08.22 DI Energi Nyheder

DI Energi inviterede til webinar om gasforsyningssituationen

Den 9. august afholdt DI Energi webinar om gasforsyningssituationen med oplæg fra Energi-, Miljø- og Sikkerhedsstyrelsen, Energinet og Ørsted.

Gasforsyningen er hen over sommeren blevet mere kritisk og Energistyrelsen vurderer, at der kan være risiko for gasmangel i de to næste fyringssæsoner.  Baltic Pipe går i drift til efteråret og øger gasflowet i Danmark. Idriftsættelse af Thyra-feltet efter renovering er udsat til vinteren 2023-2024. Den danske biogasproduktionen øges kontinuert.

Fyldningen af de danske gaslagre går fint og Energinet oplyser, at de danske gaslagre allerede er fyldt ca. 90 pct. og at der stadig fyldes på. Europa har samlet set en gaslagerfyldning på 70 pct. Det nye EU-krav er 80 pct. den 1. november.

De fleste virksomheder med stort gasforbrug har forberedt en anden energiløsning end gas, der kan træde i kraft i en nødsituation i den kommende vinter.

Der har været en god dialog mellem myndigheder, virksomheder og DI der har resulteret i en prioritering af gassen mellem de ikke-beskyttede gaskunder afhængig af deres samfunds-kritikalitet og der er indarbejdet hensyn til såkaldte biogaslommer, så ikke-beskyttede gaskunder i delnet forsynes med biogas frem for at flare biogassen, som ellers ville kan nødvendigt primært om sommeren ved nedlukning af ikke-beskyttede gaskunder i områder med mange biogasanlæg. Miljøministeren har givet dispensationer for nogle oplysningskrav og tidsfrister, der forkorter Miljøstyrelsens sagsbehandlingstid for skift fra naturgas til først og fremmest olie.

Der er et EU-mål om 15 pct reduktion i gasforbruget inden vinteren og Energistyrelsen lancerer energisparekampagner. Gaspriser er 10-doblet i forhold til det tidligere normalprisniveau og dette prisniveau forventes at gælde frem til 2024, hvor priserne forventes halveret ifølge Ørsted og på basis af priser fra gasbørserne.

DI har etableret et gasforum for ikke-beskyttede gaskunder og andre virksomheder der er følsomme overfor afbrud i gasforsyningen. I kan tilmelde jer dette forum ved at maile Kristian Nielsen på krni@di.dk. Der vil løbende blive kommunikeret om gassituationen i dette forum blandt andet gennem teams-møder.

Præsentationer fra webinaret den 9. august fremgår nedenfor.

Program

Program

Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Ørsted

Ørsted

Energinet

Energinet

Energistyrelsen

Energistyrelsen

Relateret indhold