Flere røster hævder, at der mangler nogle mellemregninger i Danmarks regnskab for CO2-udledning baseret på vores forbrug af bæredygtig biomasse.

Det er lodret forkert, og her kommer svaret på de ubekendte i ligningen.

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at det faktisk er lykkedes Danmark at skabe en fleksibel og innovativ forsyningssektor. Vi har diversificeret vores energiforsyning, så vedvarende energi som sol og vind blandt andet suppleres af bæredygtig biomasse. Skoven spiller en nøglerolle i den grønne omstilling.

Vi bruger en del af vores træ til møbler og bygninger, og resterne herfra bliver til bæredygtig biomasse. Bæredygtig biomasse består af restprodukter fra bæredygtigt og certificeret skovbrug. Hvis restprodukterne ikke bliver brugt til at erstatte kul eller gas, vil de blive brændt i skoven eller efterladt til at rådne op i skovbunden eller savværket, og derved frigive CO2 af den vej.

Skovejere fælder ikke for at lave flis

Der er også dem, der påstår, at skovejere fælder skov udelukkende for at kunne levere flis til brændselsformål. Det er en absurd påstand. Og i øvrigt heller ikke meningen. En skovejer tjener omtrent fire gange mere ved at sælge højkvalitetstømmer. Så kort og godt er prisen på flis til energi simpelthen for lav.

Det var et politisk ønske, at få udfaset fossile brændsler. Her blev den bæredygtige biomasse en afgørende trædesten væk fra kul, olie og gas, der i modsætning til den bæredygtige biomasse ikke indgår i det naturlige CO2-kredsløb. Derimod graves det op fra undergrunden og tilføjer ny CO2 til atmosfæren.

Bæredygtig biomasse gør os også mere fleksible og robuste, for eksempel i krisetider. Så når Rusland lukker for gassen, har vi i Danmark alternativer, der understøtter vores forsyningssikkerhed. På den vis får vi altid strøm i stikkontakten og varme i radiatoren, samtidig med, at vi kan fastholde vores høje klimaambitioner.

Intet mærkeligt i import af bæredygtig biomasse

Danmark har netop en helt unik mulighed for at kunne sætte en dagsorden for bæredygtig biomasse og optimere brugen af dette. Det skyldes bl.a., at mange bygninger opvarmes med fjernvarme, som udmærker sig ved at have flere ben at stå på, når det gælder om at levere en stabil og billig varmeproduktion. Og det bidrager også i høj grad til at udnytte dele af træet, der ellers ville være overflødigt.

Derfor er der heller ikke noget mærkeligt i, at vi importerer bæredygtig biomasse fra andre lande, som har forholdsmæssigt mere skov end os og lever op til den danske lovgivning. Det svarer til, at Danmark eksporterer landbrugsprodukter til andre lande, som har et forholdsmæssig mindre landbrug.

Bæredygtig biomasse er ikke et ureguleret marked. Når produkter flyttes over landegrænser, foreligger der regler for, hvor og hvordan klimabelastningen af det eksporterede produkt indregnes. Når der produceres et batteri til en elbil, placeres klimabelastningen i det land, der producerer batteriet – og ikke det land hvor bilen sælges. Det gælder også for den bæredygtige biomasse, hvor det er produktionslandet, der ’klimabelastes’. Ikke det land der forbruger det.

Sund fornuft under hensyn til natur og biodiversitet

Energisektoren følger de internationale aftaler, og derfor skal Danmark ikke medregne udledningen fra bæredygtig biomasse herhjemme. Med de gældende regler ville vi i så fald lave dobbelttælling, hvilket samlet set ikke vil gavne hverken klimaet eller os.

Under alle omstændigheder ville det være besynderligt at behandle den bæredygtige biomasse anderledes end et batteri fra Kina eller en mælk fra Danmark.

Bæredygtig biomasse er klimaneutralt. Men vigtigere er det, at vi udnytter vores grønne ressourcer bedst muligt. Det er sund fornuft, så længe det går hånd i hånd med de nødvendige hensyn til naturen og biodiversiteten.