September: Status på energipriserne
Prisen på el og gas steg i august til rekordniveauer. Fyldning af de europæiske gaslagre og afbrydelse af gasleverancer gennem NordStream1 har i begyndelsen af september medført volatile priser. DI Energi giver dig en status på energipriserne her.
Markant fald i naturgasprisen efter rekordhøjt niveau
Den sidste uge af august bød på en stigning i naturgasprisen til hidtil usete højder, hvor naturgasprisen nåede et nyt toppunkt på 2.383 kr. pr. MWh d. 30. august. Den første uge i september bød derimod på et styrtdyk, hvor naturgasprisen her faldt til 1.369 kr. pr. MWh d. 3. september. Månedsgennemsnittet for august endte på 1.756 kr. pr. MWh. Det foreløbige månedsgennemsnit for september ligger i øjeblikket på 1.551 kr. pr. MWh. Dette er et procentvist fald på 11,7 pct.
Det foreløbige årsgennemsnit er nu blevet presset yderligere op på 955 kr. pr. MWh, hvilket er en stigning på 173 pct. sammenlignet med 2021, hvor gennemsnitsprisen var 349 kr. pr. MWh.
Varslingen om en tre dages lang standsning af naturgasleverancerne fra russiske Gazprom i slutningen af august var bl.a. med til at presse prisen yderligere op, idet udbuddet af LNG fra bl.a. USA, Mellemøsten og Australien ikke alene kan dække efterspørgslen.
Det kraftige prisfald i starten af september skyldes blandt andet, at de europæiske naturgaslagre har nået en høj fyldningsgrad væsentligt tidligere end forventet, hvilket har skabt mere ro på markedet. Naturgasprisen er dog igen steget d. 5. september, hvor den ramte 1.685 kr. pr. MWh. Stigningen skyldes hovedsageligt, at Nord Stream 1 fortsat er lukket, hvormed leverancen af russisk gas til Tyskland er foreløbigt stoppet.
Naturgaslagrene når høj fyldningsgrad tidligere end forventet
Som nævnt har den høje fyldningsgrad af gaslagrene været med til at skabe en smule ro på markedet. De europæiske gaslagre har foreløbigt en gennemsnitlig fyldningsgrad på 82 pct., og opfylder dermed EU målsætningen om en fyldningsgrad på minimum 80 pct. i alle europæiske lagre inden d. 1. november.
I Danmark er fyldningsgraden endnu højere som aktuelt ligger på 95 pct. Den gennemsnitlig fyldningsgrad i EU og Tyskland er en smule lavere og ligger henholdsvis på 81,9 og 86,1 pct.
Elprisen falder marginalt
Elprisen har ligeledes oplevet et mindre fald, dog ikke i samme størrelsesorden som naturgasprisen. Efter et peak d. 26. august på 5.246 kr. pr. MWh, faldt den efterfølgende til 1.641 kr. pr. MWh d. 4. september. Den gennemsnitlige månedspris for august endte på 3.256 kr. pr. MWh. Den foreløbige gennemsnitlige pris for september ligger i øjeblikket på 2.673 kr. pr. MWh.
De seneste par måneder har skubbet årsgennemsnittet væsentligt op, idet det nu foreløbigt er 1.593 kr. pr. MWh. Dette er en stigning på 144 pct. sammenlignet med 2021, hvor gennemsnitsprisen lå på 654 kr. pr. MWh.
De høje elpriser skyldes til dels de rekordhøje naturgaspriser, der fortsat bestemmer elprisen i store dele af tiden. Derudover har tørken og hedebølgen i Europa haft en stor indvirkning på elprisen. Dette ses især, idet vandkraftværker har haft lavere fyldningsgrader i deres vandreservoirer, hvormed vandkraftproduktionen er faldet.
Dertil har de europæiske kul- og atomkraftværker også været ramt af hedebølgen, idet de har manglet kølevand til at nedkøle kraftværkerne tilstrækkeligt. Dette har ført til standsning af elproduktionen i visse perioder. Især de franske atomkraftværker har været nødsaget til at nedsætte produktionen. De norske vandkraftværker har også været påvirket af et nedbørsfattigt år, og elproduktionen herfra har derfor været nedsat.
Kulprisen er fortsat høj
Kulprisen stiger igen efter et dyk i starten af august. Den 6. august faldt kulprisen til 335 kr. pr. MWh efter høje priser i den første halvdel af sommeren. Den er nu på vej op igen, idet kulprisen d. 6. september nåede en pris på 419 kr. pr. MWh.
Det foreløbige lavpunkt for 2022 er fortsat fa d. 3. januar, hvor prisen lå på 115 kr. pr. MWh. Toppunktet for 2022 er fra d. 8. marts, hvor kulprisen nåede op på 440 kr. pr. MWh. Kulprisen nærmer sig dog dette niveau igen. Årsgennemsnittet i 2022 er nu steget til 312 kr. pr. MWh, hvilket er en stigning på 181 pct. sammenlignet med 2021, hvor den årlige gennemsnitspris var 111 kr. pr. MWh.
Prisen på kul forbliver høj som konsekvens af den rekordhøje gaspris, der presser på konverteringen til billigere energityper såsom kul. Flere kulkraftværker i Europa er genåbnet som resultat af dette, hvilket får efterspørgslen til at stige. Som eksempel på dette ses det fra Energistyrelsens månedlige energistatistik, at den danske import af kul i det første halvår er på 934.734 tons. I 2021 var importen i det første halvår 136.735 tons. Dette er en stigning på 583 pct.
Olieprisen
Olieprisen har i gennemsnit været faldende siden et peak i juni. Gennemsnitsprisen for august endte på 434 kr. pr. MWh. Priserne for den første uge i september er endnu ikke offentliggjort, hvorfor disse ikke er medtaget.
Det foreløbige årsgennemsnit ligger nu på 439 kr. pr. MWh, hvilket er en stigning på 66,9 pct. sammenlignet med 2021, hvor årsgennemsnittet var 263 kr. pr. MWh.
En varsling fra OPEC+ landene om, at et fald i udbuddet af olie kan forekomme i fremtiden for at genoprette markedsbalancen, har blandt andet forårsaget en stigning i olieprisen. Dertil er frygten om en fremtidig recession fortsat årsag til, at flere større investorer udtræder af markedet. Dette har ført til en volatil oliepris i 2022, idet markedet er blevet mere ustabilt.
Kvoteprisen er på vej ned
Efter en markant stigning i CO2-kvoteprisen i midten af august, hvor kvoteprisen nåede et nyt toppunkt på 728 kr. pr. ton, er den nu på vej nedad igen. Den 6. september faldt prisen på en kvote til 519 kr., hvilket er den laveste pris siden d. 8. marts, hvor en kvote kostede 484 kr.
Gennemsnitsprisen for en kvote endte i august med at være 653 kr. Den foreløbige gennemsnitspris for september er på 563 kr. pr. ton. Årsgennemsnittet for 2022 ligger nu foreløbigt på 625 kr. pr. ton. Sammenlignet med 2021 er dette en stigning på 58 pct., idet en kvote i 2021 i gennemsnit kostede 396 kr.
Kvoteprisen falder på trods af et stigende forbrug af fossile energityper, især kul, hvilket øger efterspørgslen på kvoter. Faldet kan blandt andet skyldes, at de høje energipriser skaber frygt for, at den europæiske produktion i fremtiden vil falde, hvormed efterspørgslen på kvoter ligeledes vil falde.
