Status på energipriserne: Prisfald på tværs af flere energityper, men uro er i sigte
Elprisen er faldet kraftigt som følge af pæn produktion fra vedvarende energikilder og faldende naturgaspriser. Mens kulprisen er stabil, får udsigten til forsat høje renter og afmattende økonomisk aktivet olieprisen til at falde efter en periode med kraftige stigninger. DI Energi giver dig en status på energipriserne her.
Elprisen er faldet kraftigt efter periode med høje priser
Elprisen ligger nu omkring det laveste niveau set hele året. Den foreløbige gennemsnitspris for oktober ligger på 427 kr. pr. MWh, hvilket er 33 pct. lavere end gennemsnittet for september, der endte på 635 kr. pr. MWh. Årsgennemsnittet for DK1 og DK2 ligger i øjeblikket på henholdsvis 674- og 627 kr. pr. MWh. I 2022 endte årsgennemsnittet på 1.596 kr. pr. MWh.
Det store fald i elprisen i starten af oktober skyldes flere gunstige forhold. Blandet andet har vejrforholdene sikret en solid energiproduktion fra vindmøller og de skandinaviske vandkraftværker. Faldet på naturgasprisen i starten af måneden har også bidraget til lavere elpriser, da elproduktion baseret på gas vil være prissættende i perioder med ikke tilstrækkelig elproduktion fra vedvarende energi.
På trods af prisfaldet i starten af oktober er forventningen på markedet, at elprisen med høj sandsynlighed vil stige i den kommende tid. Forventningerne baserer sig på den forværrede gasforsyning som resultat af konflikten imellem Israel og Hamas, samt udsigten til både koldere og tørre vejr i Skandinavien.
Konflikt i Mellemøsten får naturgasprisen til at stige kraftigt
Naturgasprisen er faldet i starten af oktober, men Hamas’ angreb på Israel får trenden til at vende, idet gasprisen er steget kraftigt de sidste par dage. Månedsgennemsnittet for oktober ligger foreløbigt på 258 kr. pr. MWh, hvilket er et fald på 11 pct. sammenlignet med september, hvor månedsgennemsnittet endte på 290 kr. pr. MWh. Årsgennemsnittet ligger nu foreløbigt på 318 kr. pr. MWh, hvilket er under årsgennemsnittet for 2021, der endte på 349 kr. pr. MWh. Sammenlignet med 2022, hvor gennemsnitsprisen endte på 930 kr. pr. MWh, er det foreløbige årsgennemsnit for 2023, 66 pct. lavere.
Den lave gaspris sammenlignet med 2022 skyldes bl.a. høje beholdninger i de europæiske gaslagre. Fyldningsgraden i de danske gaslagre var den 9. oktober på 94,54 pct., imens de den samme dag lå på 97,09 pct. for EU generelt.
Prisfaldet i starteren af oktober kan tilskrives forsyningsforbedringer i form af afslutningen på vedligeholdelsesarbejde på de norske gasfelter og genoptagelsen af arbejdet på to australske flydende gas (LNG) anlæg. Men siden Hamas angreb Israel d. 7. oktober 2023, er gasprisen steget med 33%. Det skyldes blandt andet, at Israel som konsekvens af kampene i og omkring Gaza har lukket gasfeltet Tamar, der normalt er med til at forsyne Egypten. Egypternes kapacitet til at eksportere LNG til Europa forringes hermed, hvilket får gaspriserne til at stige. Dertil presser koldere vejrudsigter og rygter om en ny strejke på de to australske LNG-anlæg også gasprisen opad.
Olieprisen er faldet efter en periode med kraftige prisstigninger
Efter længere tid med kraftige prisstigninger er olieprisen begyndt at falde de sidste par dage. Det foreløbige månedsgennemsnit for september ligger på 387 kr. pr. MWh, hvilket er 11 pct. højere end gennemsnittet for august og 21% højere end gennemsnittet for juli, der endte på henholdsvis 349.- og 320 kr. pr. MWh. Årsgennemsnittet for 2023 ligger nu på 334 kr. pr. MWh, hvilket er 21 pct. lavere end gennemsnittet for 2022, der endte på 422 kr. pr. MWh.
Prisstigninger i starten af september forsaget af OPEC’s og Ruslands produktionsbeskæringer er erstattet af prisfald. Drivkraften bag prisfaldet skal findes på efterspørgselssiden, idet fortsat høje renter bidrager til den afmattende økonomisk aktivitet, vi har set - dels i USA, men især i Europa. De høje oliepriser afspejler sig også i ændret forbrugsadfærd. I USA ses det eksempelvis, at efterspørgslen på benzin i er faldet markant.
Kulprisen er overordnet stabil
Kulprisen er ligeledes fortsat med at stige svagt de sidste par dage efter et dyk henover sommeren. Kulprisen er nu på niveau med årsgennemsnittet, idet gennemsnittet for oktober indtil videre ligger på 129 kr. pr. MWh. Det er en stigning på 4 pct. sammenlignet med september, hvor gennemsnittet endte på 124 kr. pr. MWh. Det foreløbige årsgennemsnit ligger nu på 130 kr. pr. MWh, hvilket er 57 pct. lavere end gennemsnittet for 2022, der endte på 303 kr. pr. MWh. Årsgennemsnittet for 2021 var 111 kr. pr. MWh.
Kulprisen forventes at stige i takt med naturgaspriserne stiger, idet kulbaseret elproduktion vil blive mere eftertragtede som følge af de højere naturgaspriser. Prisstigningerne på kul bliver dog dæmpet af gode forhold på forsyningssiden, samt høje beholdninger hos de europæiske kulterminaler.
Kvoteprisen er fortsat volatil men faldet i begyndelse af oktober
Mens kvoteprisen er meget volatil og steget de sidste par dage, er den overordnede trend, at kursen fortsætter med at falde. Månedsgennemsnittet for oktober ligger indtil videre på 608 kr. pr. ton, hvilket er 2 pct. lavere end gennemsnittet for september, der endte på 619 kr. pr. ton. Det foreløbige årsgennemsnit er dermed faldet til 670 kr. pr. ton, hvilket er 11 pct. højere end gennemsnittet for 2022, der endte på 606 kr. pr. ton.
Henover sommeren har kvoteprisen været faldende som følge af bl.a. lavere naturgaspriser og en generelt lavere efterspørgsel på energi. Faldet i månedsgennemsnittet fra september til oktober skyldes blandt andet faktorer som de fortsat høje renter og afmattende økonomisk aktivitet.