25.10.23 DI Energi Nyheder

Nyt prisloft over overskudsvarmeprojekter

Nyt prisloft over overskudsvarmeprojekter sætter en stopper for industris, datacentres og fjernvarmesektorens ambitioner om at udnytte spildvarmen til at fortrænge fossile energikilder

Det en politisk ambition at øge udnyttelsen af overskudsvarme i Danmark. I 2022 blev kun 13 procent af Danmarks samlede overskudsvarme udnyttet i fjernvarmeproduktionen.

En undersøgelse lavet af Rambøll for Dansk Industri viser, at der i industri og erhverv er et kæmpe uudnyttet overskudsvarmepotentiale og hertil kommer et stort potentiale fra bl.a datacentre og kommende PtX-projekter.

Derfor er det ærgerligt, at det nye prisloft på overskudsvarme, der skulle stå som sikkerhed mod produktion af ”falsk overskudsvarme” og beskytte forbrugerne, modarbejder udnyttelsen af overskudsvarme i Danmark - også når det er den billigste varmekilde, og det er i hvert fald ikke til gavn for forbrugerne.

Prisloftet sætter fremtidige investeringer i overskudsvarme på pause, og fra det nye år vil det også gælde eksisterende, veldrevne overskudsvarmeprojekter. Derfor skal prisloftet fjernes.

DI Energi sætter sammen med Dansk Fjernvarme fokus på problemstillingen ved et arrangement mandag den 6. november.

Tilmelding kan sker HER.

Louise Bank

Louise Bank

Teamleder

  • Direkte +45 3377 3518
  • Mobil +45 6165 5546
  • E-mail loba@di.dk

Relateret indhold