22.08.23 DI Energi Nyheder

Status på energipriserne: Stor produktion af vedvarende energi og fyldte gaslagre

Øget produktion fra vedvarende kilder fortsætter med at presse elpriserne ned. Olieprisen stiger, da økonomisk udsyn forbedres og OPEC+ reducerer produktionen . Naturgasprisen oplever en let stigning på grund af varmt vejr og markedsusikkerhed, men forbliver overordnet stabil, da gaslagrene er næsten fyldte og energiforbruget forventes at være moderat

Elprisen forbliver på et relativt lavt niveau og falder yderligere pga. høj produktion fra VE

Elprisen har oplevet et fald over sommermånederne. For august måned er den gennemsnitlige elpris på 448 kr. pr. MWh. Det er et fald på 35 pct. fra juni, hvor prisen lå på 685 kr. pr. MWh, og 7 pct. fra juli, hvor den var 483 kr. pr. MWh. På nuværende tidspunkt er årsgennemsnittet for de to danske prisområder, DK1 og DK2, henholdsvis 680 kr. pr. MWh og 650 kr. pr. MWh. Til sammenligning var årsgennemsnittet for 2022 betydeligt højere, idet det lå på 1.596 kr. pr. MWh.

Den primære faktor for den nuværende lave elpris er den betydelige produktion af vedvarende energi. Samtidig bidrager den fortsat lave naturgaspris til at holde elpriserne nede.

Naturgasprisen har været stabil med en svag stigning mod slutningen af sommeren

Naturgaspriserne har været forholdsvis lav og stabil i sommerperiode med en mindre stigning mod sommerens slutning. I august var månedsgennemsnittet for naturgas 257 kr. pr. MWh. Det er en stigning på 7 pct. og 5 pct. fra henholdsvis juni og juli, hvor priserne var henholdsvis 240 kr. pr. MWh og 245 kr. pr. MWh.

Naturgasprisen ligger fortsat under årets gennemsnit på 325,5 kr. pr. MWh. Dette er lavere end gennemsnitsprisen for 2021, der lå på 349 kr. pr. MWh, og markant under 2022's årsgennemsnit på 930 kr. pr. MWh.

De danske lagre har per den 15. august en fyldningsgrad på 86,24 pct. Dette er sammenligneligt med sommeren 2020 og ligger betydeligt over fyldningsgraden for de tilsvarende perioder i både 2021 og 2022. Sammenlignet med det bredere europæiske billede, lå fyldningsgraden for EU generelt en smule højere på 89,89 pct. den 15. august. Lagrene forventes fyldte inden vinteren.

Diverse faktorer påvirker naturgaspriserne i forskellige retninger. En høj fyldningsgrad i naturgaslagre og et faldende energiforbrug siden energikrisen har bidraget til at stabilisere priserne. Forudsigelser om høje mængder vedvarende energi i august og øget gasforsyning fra Norge har ligeledes haft en dæmpende effekt på priserne. I modsætning til dette har stigende temperaturer, særligt i Sydeuropa, drevet efterspørgslen op. Højere temperaturer i Asien har også haft en opadgående effekt på LNG-priserne. Dog har temperaturerne i Nord- og Vesteuropa været forholdsvis lave mod sommerens slutning.

Selvom der er forventninger om fyldte gaslagre, er der stadig usikkerheder omkring den kommende vinters temperaturer. Derudover skaber andre begivenheder også usikkerheder, såsom mulige strejker blandt australske LNG-arbejdere, Frankrigs planer om midlertidigt at tage tre atomkraftværker offline og aktiviteten i Kina. Det kan påvirke gaspriserne i den nærmeste fremtid.

Olieprisen stiger pga. OPEC+ nedskæringer og et mere optimistisk økonomisk udsyn

Over sommeren har oliepriserne været relativt volatile med stigende priser især i august. Månedsgennemsnittet for august lå på 345 kr. pr. MWh, hvilket er en stigning på 13 pct. fra juni og 8 pct. fra juli, hvor priserne var henholdsvis 304 kr. pr. MWh og 319 kr. pr. MWh. På trods af sommerens stigning ligger årets gennemsnit for 2023 på 324 kr. pr. MWh, en mærkbar reduktion på 30 pct. fra 2022's gennemsnit på 422 kr. pr. MWh.

En række faktorer har bidraget til disse prisbevægelser. Udbudsreduktioner fra OPEC-lande, især fra Rusland og Saudi Arabien, har haft en opadgående effekt på priserne. De makroøkonomiske tendenser spiller dog den største rolle. Tidligere forventninger om en global økonomisk nedgang er blevet erstattet af et mere optimistisk syn på den økonomiske situation. En bemærkelsesværdig faktor har været Kinas økonomiske vækst, som ikke har nået de forventede højder, hvilket har haft en dæmpende effekt på oliepriserne i sommermånederne. Dog har udmeldinger fra den kinesiske regering om initiativer til at styrke økonomien medført en fornyet opadgående pres på oliepriserne.

Kulprisen følger gasprisen og har oplevet en svag stigning

Kulpriserne har over sommeren oplevet en mindre stigning, men ligger stadig under årets gennemsnit. Prisen har været relativt stabil med et gennemsnit på 122 kr. pr. MWh, kun en marginal forøgelse fra juni og juli, hvor månedsgennemsnittene lå på henholdsvis 121 kr. pr. MWh og 120 kr. pr. MWh. Det foreløbige årsgennemsnit ligger nu på 134 kr. pr. MWh., hvilket er 55,6 pct. lavere end gennemsnittet for 2022, der endte på 303 kr. pr. MWh.

Nuværende tendenser indikerer, at kulprisen i høj grad korrelerer med gasprisen, hvilket afspejler en lignende prisudvikling mellem de to energikilder. Kul lagrene i Europa er høje og efterspørgslen forventes at forblive moderat. Vejrmønstret i Europa og globalt har påvirket efterspørgslen over sommeren, men det spiller en mindre rolle nu.

Markedet for kul kan dog opleve kortsigtede usikkerheder, idet lignende tendenser også er observeret inden for naturgassektoren. Endvidere kan Kinas økonomiske udvikling have væsentlige implikationer for kulprisen.

Kvoteprisen har været svingende og er nu igen stigende

Kvoteprisen har i løbet af sommeren oplevet nogle fluktuationer, men forbliver på et forholdsvis højt niveau. Den foreløbige månedsgennemsnitspris for august er på 633 kr. pr. ton. Sammenlignet med de foregående måneder, er augusts gennemsnit 4 pct. lavere end juli, hvor prisen lå på 658 kr. pr. ton, og 2,5 pct. lavere end juni, hvor den var 648 kr. pr. ton. Det aktuelle årsgennemsnit ligger på 681,7 kr. pr. ton - en stigning på 12,5 pct. i forhold til 2022's gennemsnit på 606 kr. pr. ton.

En række faktorer har påvirket kvoteprisernes udvikling. Makroøkonomiske indikationer på en økonomisk afmatning i EU i starten af sommeren har medført et nedadgående pres på priserne. Dertil kommer, at den generelle lavere aktivitet i sommerferieperioden også har spillet en rolle.

Kvoteprisen afspejler i vid udstrækning den overordnede situation inden for gas og kul. Med forventninger om et reduceret kulforbrug og et generelt fald i energiforbruget, har prisen set et dyk fra dens rekordhøje niveau i starten af 2023. Den høje produktion af vedvarende energi i sommerens slutning har også haft en dæmpende effekt på kvoteprisen. Dog forventes det, at prisen vil opleve en let stigning, når sommerferieperioden er helt afsluttet.

Sebastian Jung-Wederking
Skrevet af:

Sebastian Jung-Wederking

Relateret indhold