Danfoss udgiver ny rapport om konkurrencedygtig dekarbonisering
I en ny udgave af Danfoss Impact kommer Danfoss med en klar vejledning til virksomheder om, hvordan de kan styrke deres konkurrenceevne gennem dekarbonisering og viser, hvordan en politisk ramme kan fremskynde overgangen. Analysen udgives i forbindelse med konferencen Powering European Industry.
I en ny rapport, der bygger på empiriske beviser og data fra forskellige troværdige kilder, skitserer Danfoss byggestenene for en ny industriel strategi for 'konkurrencedygtig dekarbonisering'.
Industrien har historisk set været tæt forbundet med øgningen af fossile brændstoffer. Faktisk står den industrielle sektor for 37% af det globale energiforbrug, hvoraf ca. 65% stadig stammer direkte fra fossile brændstoffer. Behovet for at reducere emissioner udgør nu en udfordring for økonomisk vækst og konkurrenceevne. Men hvad hvis denne udfordring i stedet kunne ses som industriens største vækstmulighed?
Sådan lyder det i rapporten, hvor en hovedpointe er, at konkurrenceevne og dekarbonisering ikke er hinandens modsætninger, men tværtimod går hånd i hånd. Det fremhæves, at analyser viser, at den stigende efterspørgsel efter net-zero løsninger kan generere mere end 12 billioner dollars i årligt salg inden 2030. I denne æra af dekarbonisering er der altså en klar besked til virksomhederne: At dekarbonisere er ikke blot det rigtige at gøre – det er også god forretning.
I rapporten fremgår det også, at dekarboniseringen af industrisektoren er muligt med de innovative løsninger og muligheder, der allerede findes i dag. Med disse kan industrien dermed vende tidens største udfordring til dens største mulighed.
Alt dette kan du læse meget mere om i rapporten, som du finder HER.
Analysen er blevet udgivet i forbindelse med konferencen Powering European Industry, som finder sted i Sønderborg d. 28.-29. oktober. Her mødes beslutningstagere fra hele Europa og førende grønne virksomheder og organisationer for sammen at finde løsninger på, hvordan vi bedst sikrer grønne europæiske virksomheders konkurrenceevne.