Rambøll udgiver rapport om stål og beton transformation
Rambøll har i samarbejde med Climate Group udarbejdet en rapport, der er baseret på en undersøgelse, der har til formål at afsløre markedsefterspørgslen og udsigten til at sænke emissionerne fra stål og beton.
De adspurgte er repræsentanter fra nogle af de største forbrugere af stål såsom bygge-, infrastruktur-, produktion- og energisektoren.
Undersøgelsen er baseret på input fra 259 respondenter fra 42 lande med en overrepræsentation af europæisk baserede organisationer. De fleste adspurgte har angivet, at de har direkte indflydelse på stål- og betonrelaterede indkøb beslutninger.
- Mens byggesektoren har gjort betydelige fremskridt for reduktion af operationelle kulstofemissioner, så må vi også fokusere på udfordringen med at reducere inkorporeret kulstof … vi har allerede teknologien og ekspertisen til rådighed til at gøre dette, men vi er nødt til systematisk at identificere materialer og CO2-besparelser samt have en holistisk tilgang, udtaler Paul Astle, Decarbonisation Lead, Ramboll, i rapporten.
- Resultaterne i denne rapport understreger vigtigheden af at lytte til kunderne, når det kommer til at understøtte de-karboniseringen af stål. Med de rette policy valg står det klart, at regeringer globalt set har muligheden for at skabe en betalingsvillighed til at nedbringe emissionerne af stål. Men for at nå dertil er vi nødt til at vende de barriere, som lige nu eksisterer. Nogle af disse er strukturelle, nogle er konservative, nole er omkostningsfølsomme og nogle er stærkt konkurrenceprægede industrier, udtaler Andrew Forth, Head of Policy and Advocacy, Climate Group, i rapporten.
Rapporten blev lanceret i forbindelse med Climate Week NYC, der fandt sted i New York City den 22. – 29. september.
Læs rapporten HER.