December bliver årets dyreste måned for gas

Det er blevet dyrere at være gaskunde i Danmark. Prisen for 1 MWh naturgas nåede 365 kr./MWh den 10. december. Dette er et resultat af en række prisstigninger hen over sommeren og efteråret. Flere faktorer bidrager til denne prisstigning. Usikkerheden omkring Europas fremtidige gasforsyning er blevet øget, da gasimportaftalen mellem Ukraine og Rusland ikke fornyes ved årsskiftet. Herefter vil Europa kun kunne importere russisk gas i rørledninger gennem den tyrkiske gasledning, Turkstream. Europa vil fortsat kunne modtage gas fra blandt andet USA og Rusland i form af LNG.

Det ses, at der er enorm stor forskel på gasprisen på det amerikanske og europæiske marked. Faktisk koster amerikansk gas, omdannet til LNG, omkring fire-fem gange så meget, hvis det fragtes over Atlanten til Europa, som det gør i USA. Således kostede 1 MWh gas den 2. december 74 kr. i USA, hvorimod den samme mængde kostede 365 kr. i Danmark. Gas har historisk været billigere i USA i forhold til Europa, men denne forskel er blevet markant større, efter at EU reducerede gasimporten fra Rusland i kølvandet på deres invasion af Ukraine.

I 2020 var naturgas 60 pct. dyrere i Europa. Denne forskel eksploderede til omkring 500 pct. under energikrisen i 2022. I 2024 har det foreløbigt været 437 pct. dyrere at være gaskunde i Europa.

Det ses, at trods stigningen i gasprisen, ligger det foreløbige gennemsnit for 2024 (263 kr./MWh) forsat under gennemsnittet for 2023  og væsentligt under gennemsnittet for 2022.

Naturgas er en væsentligt omkostningsfaktor – både i produktionsvirksomheder og til privat boligopvarmning. Herunder ses den gennemsnitlige gaspris for 2019 og 2022, samt prisen d. 10. december.

I tabellen herunder ses, hvordan gasprisen påvirker de årlige gasomkostninger for virksomheder med forskellige størrelser af gasforbrug. Således er de årlige omkostninger for virksomheder med et årligt forbrug på 10 mio. m³ ved den nuværende pris steget med 3,9 mio. kr., svarende til 12 pct., i forhold til 2023.

Fyldningsgraden i de to danske gaslagre, Stenlille og Lille Torup, er per 9. december på 64,4 pct., hvilket er historisk lavt for sæsonen. Den samlede mængde lagret gas er ligeledes lav sammenlignet med sæsonens normale niveauer. Per 9. december var der opmagasineret 6,7 TWh gas i lagrene, hvilket svarer til samme niveau som i 2021. Selvom mængden af lagret gas ligger lavt, skyldes det procentvise fald i forhold til tidligere år også, at den tekniske lagerkapacitet i lagrene er steget de sidste 4 år (målt per 9. december).

Flere faktorer har haft indflydelse på den lave fyldningsgrad i de danske gaslagre. Danmarks vigtigste gasfelt, Tyra, har over sommeren oplevet tekniske problemer, hvilket har resulteret i nedsat produktion. Derudover har der været en midlertidig nedlukning af Europipe-II fra Norge. Tyskland har desuden indført en afgift på gaseksport på 2,99 €/MWh, hvilket, sammen med den reducerede produktionskapacitet, har gjort det mere attraktivt at sælge gas ved at trække på de danske lagre.

Operatøren af Tyra-feltet, TotalEnergies, har nu udført de nødvendige reparationer i starten af november, så det forventes, at der vil blive opnået fuld produktionskapacitet inden årets udgang. Ved maksimal produktion estimeres det, at Tyra-feltet vil kunne levere 2,8 milliarder kubikmeter gas årligt. Sammen med de øvrige faktorer, der har påvirket den lave fyldningsgrad, giver dette håb om forbedringer i gasforsyningen i den nærmeste fremtid.

Sabotagerisiko i transmissionsnettet

Efter sprængningen af gasrørledningerne Nord Stream I og Nord Stream II blev det hurtigt tydeligt, hvor sårbar dele af vores energiforsyningsinfrastruktur er. Rørledningen Baltic Pipe, der leverer norsk og dansk gas fra Tyrafeltet til Polen, er særligt udsat for sabotage, da den strækker sig over lange strækninger på havbunden, hvor det ikke er muligt at opretholde konstant patruliering. En sabotage mod Baltic Pipe kunne ikke blot true gasforsyningen til Danmark, men også forstyrre det samlede europæiske marked.

I denne sammenhæng fremstår biogas som en mere robust energikilde, da transmissionsnettet på land er mindre udsat for sabotageangreb.

Hvordan bliver gasforbruget denne vinter?

Danmarks gasforbrug er tæt knyttet til vinterens temperaturer, da en kold vinter naturligt fører til højere gasforbrug til boligopvarmning. Det globale vejrfænomen La Niña kan spille en rolle her, da det ofte påvirker klimaet i Europa. Ifølge prognoser kan La Niña reducere vintertemperaturen i Vesteuropa med 0,5-1 °C, afhængigt af lokale vejrforhold. Aktuelle data peger på en sandsynlighed på 57 pct. for, at La Niña opstår i perioden oktober-december 2024 og varer frem til januar-marts 2025.