Troels Ranis, branchediretør i DI Energi og vicedirektør i DI

04.06.25 DI Energi Nyheder

Dansk Industri lancerer nyt europæisk elektrificeringsudspil

Elektrificering er helt afgørende for at opnå lavere energipriser og forbedre den europæiske konkurrenceevne. Derfor lancererede vi i Dansk Industri onsdag den 4. juni vores nyeste udspil om elektrificering af europæisk industri, Powering European Industry 2.0 (PEI 2.0) midt i Europas hjerte, Bruxelles.

Fra 1. juli til 31. december 2025 overtager Danmark formandskabet for EU-rådet, hvilket betyder, at den danske regering og ministerier vil lede forhandlingerne om rådets mandater vedrørende lovgivning og regulering i perioden. En unik mulighed for danske virksomheder til at showcase danske løsninger.

I den forbindelse har vi i Dansk Industri udarbejdet et udspil om elektrificering af europæisk industri, som vi lancerede i Bruxelles, hvor vi samlede toneangivende virksomheder, søsterorganisation, Parlamentet og Kommissionen.

Udspillet skal være med til at sætte gang i samtalen i EU om, hvordan man sikrer tilstrækkelig energi, fremmer økonomisk vækst og skaber kvalitetsjob gennem en omfattende europæisk handlingsplan for elektrificering. Timing er gunstig med en Electrfication Action plan og Grid action plan på vej fra EU Kommissionen.

Styrkelsen af europæisk industri på tværs af sektorer

I forbindelse med det danske EU-formandskab er vi Dansk Industri forpligtet til at sikre, at konkurrenceevne forbliver det centrale fokus, samtidig med at høje europæiske grønne ambitioner opretholdes, med elektrificering som en central drivkraft.

Samarbejde med vores europæiske netværk af søsterorganisationer og beslutningstagere i Danmark og Bruxelles vil være afgørende for at skabe den rette effekt på energidagsordenen.

PEI 2.0 i Bruxelles var omdrejningspunktet for lanceringen af vores udspil, og gav derfor en eksklusiv mulighed for at engagere førende analytikere, politikere og europæiske industriledere, herunder Klima-, Energi og Forsyningsminister Lars Aagaard og General Director i DG ENER Ditte Juul Jørgensen.

Du kan læse mere om PEI 2.0 HER, hvor du også finder det fulde program fra dagen.

 

Ane-Katrine Zink Sørensen

Ane-Katrine Zink Sørensen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3086
  • Mobil +45 2892 7442
  • E-mail akzs@di.dk

Relateret indhold