Vinterens gasmarked: Danmark står stærkere end under gasforsyningskrisen
Efter en måneds vinter igennem januar med volatilitet og kulde er der sket markante ændringer på det europæiske gasmarked, men situationen adskiller sig betydeligt fra krisen i 2022 – både på prisniveau og i forsyningsrobusthed.
Gaspriserne på det toneangivende europæiske marked, TTF, tog et kraftigt hop op gennem januar, men er allerede faldet igen. Den aktuelle pris er omtrent 90% under toppunktet under gaskrisen i 2022 og stadig ca. 36% lavere end for 12 måneder siden, trods prisstigninger i januar på op til 49%. Sammenlignet med 2022 er prisniveauet således stadig i den lave ende af skalaen, om end fortsat mærkbar for danske husholdninger og virksomheder.
Ifølge Trading Economics skyldes januars markante prishop blandt andet voldsom kulde i både Nordamerika, Asien og Europa, som skabte ekstra stor efterspørgsel på naturgas – især i form af flydende LNG, der handles globalt og leveres til Europa baseret på aktuelle priser. I midten af januar blev USA’s LNG-eksport kortvarigt begrænset af kraftig storm, hvilket udløste akut bekymring om europæisk forsyning og straks gav ekstra prisstød.
Efter vejret er mildnet i Nordamerika og USA’s LNG-anlæg er vendt tilbage til normal drift, er prisen nu faldet igen. Samtidig er der dog fortsat bekymring i markedet over, hvor hurtigt de europæiske lagre tømmes, og hvor afhængige vi er blevet af globale forsyningskæder – ikke mindst amerikansk LNG. Oveni giver geopolitiske spændinger i Mellemøsten og usikkerhed omkring Iran en ekstra risikopræmie.
Udsving på markedet, men mere robust end i 2022
Gaslagrene i Europa tømmes hurtigere end normalt, særligt efter en periode med koldt vejr. De seneste tal viser, at lagerfyldningen nu er faldet til 34,65% i Danmark, 32,44% i Tyskland og 41,13% i hele EU – alle niveauer blandt de laveste for årstiden siden 2022. Det understreger, at forsyningsbalancen stadig er sårbar, hvis der følger flere uger med hård vinter.
Trods lavere lagre og store udsving på markedet er den nuværende situation væsentligt mere robust end under gasforsyningskrisen i 2022. Dengang kulminerede priser, og frygten for forsyningsstop var reel – men siden da har både marked og forbrugere tilpasset sig. Det danske gasforbrug er nu ca. 25% lavere end i 2022, hvilket i sig selv har forbedret forsyningssikkerheden mærkbart.
Som noget væsentligt har de mest energitunge virksomheder sikret sig alternative energiforsyninger, så produktionen kan fortsætte, selv hvis gasforsyningen skulle blive afbrudt – et scenarie, der tidligere kunne have fået store konsekvenser for samfundsøkonomien.
Styrket forsyningssikkerhed fremadrettet
Markedet viser tydeligt, at vejret, udviklingen i LNG-strømme og globale politiske spændinger får større og større betydning for gaspris og gasforsyningsbalance. Risikoen for kortsigtede udsving er stadig til stede, især hvis nye perioder med stratosfærisk opvarmning skulle udløse endnu en kuldebølge i Europa.
Med udsigt til øget LNG-kapacitet i de kommende år – og yderligere reduktioner i forbruget – forventes forsyningssikkerheden styrket næste vinter og yderligere til den efterfølgende vinter.
Selvom vinteren har budt på store prisudsving og begrænset lagerbeholdning, er der grund til fremadrettet optimisme. Der er fortsat behov for et vågent blik på markedsudviklingen, lagerbeholdning og global geopolitik, men krisescenarierne fra 2022 synes mindre sandsynlige denne gang. Effektiv brug af energi, alternative forsyningsmuligheder og fleksible industriløsninger er nøgler til at fastholde robustheden i den resterende vinter og fremover.