Copenhagen Infrastructure Partners: Øget elektrificering skal drive en europæisk energiunion

Når energibranchen den 29. april 2026 samles i Industriens Hus til DI Energis Årsdag er det ikke for at drøfte et teknisk nicheemne i energisektoren, men Europas modstandsdygtighed. Fokus er på ’en europæisk energiunion’ – de store spørgsmål kommer til at handle om Europas fremtidige handlefrihed og om danske virksomheders konkurrenceevne.

Tilmeld dig DI Energis Årsdag: EU’s energiunion – afhængighed eller frihed

I denne anden artikel har vi talt med Vice President, Head of Public Affairs Joachim Koefoed fra Copenhagen Infrastructure Partners – ‘CIP’.

Hvad tænker du, når vi skriver ’En europæisk energiunion – i afhængighed eller frihed?

Elektrificeringen er løsningen. Punktum. Vi har nærmest ikke øget vores elektrificeringsgrad de sidste 10-15 år i Europa. Det er et kæmpestort problem.

Når I nævner ’afhængighed og frihed’, rammer ordene ’samarbejde’ og ’samhørighed’ mig. For ’homegrown energy’ er den samlende nye betegnelse. Det er det nye sort. Hvis man kombinerer elektrificering, ’homegrown energy’ og samarbejde, ender vi med at kunne få vores eget energisystem i Europa, hvor vi i højere grad bliver elektrificeret og har et el-baseret energisystem. Det giver meget lavere energipriser i Europa. Samtidig reducerer vi vores import af fossil energi drastisk. I dag importerer vi i EU i omegnen af 60 procent af vores samlede energi. Det gør os meget afhængige af verdensmarkederne for især olie og gas, som er meget påvirkelige af geopolitiske omstændigheder, som vi især oplever i disse dage.

Får vi i Europa vores eget el-baserede energisystem, vil det tal kunne reduceres betydeligt ­– sandsynligvis op mod 15 procent – og Europa vil blive mere robust og være mere uafhængigt af eksterne omstændigheder, som for eksempel i øjeblikket i Mellemøsten.

Vil en europæisk energiunion være favorabel for CIP?

Ja, det ville helt sikkert gavne os som virksomhed og de projekter, som vi udvikler, investerer i og bygger. Men det vil også gavne vores investorer, for eksempel de danske pensionskasser, hvis penge vi forvalter.

En samlet europæisk energiunion gør, at det vi laver, hænger bedre sammen. Et stabilt regulatorisk regime som en energiunion vil samlet set gøre det mere attraktivt, at investere i Europa – en tendens, vi også ser for tiden.

Jeg tror, at det skal gå op for os alle sammen, hvor store investeringer Europa faktisk står overfor, for at lykkes med  en energiunion. Det handler ikke bare om, at vi skal øge vores elektrificeringsgrad fra omkring 20 procent i dag til 30 procent i 2030, 40 procent i 2040 og 50 procent i 2050. Selvom det er kernen, er det er ikke kun det, det handler om. Vi skal huske det, der skal drive en energiunion.

Der bygges meget mere vind og sol. Og i nogle markeder måske også kernekraft. Bundlinjen er, at der skal udbygges meget mere vedvarende energi, mere elnet og udlandsforbindelser. CIP udkommer med en rapport i slutningen af april, som uddyber behovet og mængden af vedvarende energi og energiinfrastruktur, som Europa har brug for de næste mange år. Og tallene er ufatteligt store. Vi taler om mere end 5.000 mia. euro over de næste 25 år i det samlede energisystem.

Og hvordan skal det så finansieres? Ja, der er måske nogle, der forestiller sig, at det skal bæres af offentlige midler. Men det er ikke realistisk. Så hvordan får man skabt et system, hvor man kan få bragt privat kapital i spil? Det er det, der er den største udfordring for Europa lige nu (hvad angår energiunionen), men i og for sig også den største mulighed for sådan nogle som os.

Hvad vil en europæisk energiunion have af impact for forsyningssikkerhed og risikostyring? 

Sådan som jeg ser det, så er alt, hvad vi taler om på energiområdet, koblet til den geopolitiske kontekst, vi står i. Markedet er meget volatilt lige nu, blandt andet grundet konflikten i Mellemøsten, forholdet mellem USA og Kina samt EU's ønske om at opbygge sin egen grønne forsyningskæde.

I dag importerer EU mere end halvdelen af vores energi udefra. Så hvordan skal vi se ind i en forsyningssikker fremtid? Hvordan kan vi diversificere vores import af energi, samtidig med at vi bygger ny, billig og ‘homegrown’ energiproduktion op herhjemme? Jeg ved ikke, om vi skal være fuldstændig energiuafhængige. Vi behøver det ikke nødvendigvis. Men Europa bør bygge en større base af egenproduktion.

Og hvad kan vi ellers selv gøre? CIP er måske en af de største globale udviklere inden for batterilagring – og batterier er virkelig noget, der tager fart, også hvis man ser udover Europa. Batterier er med til at skabe systembalance, da strømmen her kan lagres, når efterspørgslen på el er lav, og elprisen er billig, og anvendes, når efterspørgslen og dermed prisen er høj. Så batterier vil være en del af løsningen for en sikker energiforsyning. Det er for eksempel noget, som er blevet meget mere relevant i kølvandet på de oplevede blackouts, som Europa har oplevet i løbet af de sidste 18 måneder, for eksempel i Berlin og på Den Iberiske Halvø.

Copenhagen Infrastructure Partners, Scatter Wash battery energy storage project in Arizona