Troels Ranis: en europæisk energiunion er et spørgsmål om Europas fremtidige konkurrenceevne
I denne artikelserie frem mod DI Energis Årsdag har vi spurgt en række aktører i branchen om tre centrale spørgsmål om en europæisk energiunion
Når energibranchen den 29. april 2026 samles i Industriens Hus til DI Energis Årsdag er det ikke for at drøfte et teknisk nicheemne i energisektoren, men Europas modstandsdygtighed. Fokus er på ’en europæisk energiunion’ – de store spørgsmål kommer til at handle om Europas fremtidige handlefrihed og om danske virksomheders konkurrenceevne.
Tilmeld dig DI Energis Årsdag: EU’s energiunion – afhængighed eller frihed
I denne første artikel har vi talt Troels Ranis, direktør i DI Energi.
Hvad tænker du, når vi skriver ’En europæisk energiunion – i afhængighed eller frihed?
Når jeg læser overskriften En europæisk energiunion – i afhængighed eller frihed?, tænker jeg, at det i virkeligheden er et spørgsmål om Europas fremtidige konkurrenceevne.
For energi er ikke længere bare et spørgsmål om forsyning. Det er et spørgsmål om geopolitik, om robusthed og om hvorvidt europæiske virksomheder kan producere til konkurrencedygtige priser i en verden, hvor USA og Kina investerer massivt og strategisk i deres energisystemer.
Spørgsmålet er derfor ikke, om vi er afhængige. Spørgsmålet er, hvem vi vil være afhængige af – og om vi kan skabe frihed gennem fællesskab.
Men friheden kommer ikke af sig selv. Den kræver politisk mod til at harmonisere regler, styrke de grænseoverskridende forbindelser og sikre, at energi kan flyde frit på tværs af landegrænser. I dag har vi i praksis 27 energipolitiske tilgange. Hvis vi mener alvorligt, at Europa skal være en global økonomisk stormagt, må vi tænke energi som ét samlet strategisk anliggende.
Vil en europæisk energiunion være favorabel for dansk erhvervsliv?
Ja – hvis det gøres rigtigt.
Danmark er allerede dybt integreret i det europæiske energimarked. Vores danske virksomheder lever af eksport, og vores energisystem er tæt koblet til vores nabolande. En mere sammenhængende europæisk energiunion kan være med til 1) at sænke prisudsving gennem større markedslikviditet, 2) skabe bedre adgang til grøn energi på tværs af grænser og 3) sikre mere stabile rammevilkår for investeringer.
For virksomheder, der for eksempel investerer milliarder i elektrificering, Power-to-X og anden grøn produktion er forudsigelighed afgørende. Kapital søger stabilitet.
Men skal jeg være ærlig, vil der også være usikkerheder.
En energiunion kræver fælles regulering, fælles prioriteringer og fælles investeringer. Det kan betyde, at nationale hensyn nogle gange må vige for europæiske kompromiser. Spørgsmålet er derfor ikke kun økonomisk – det er også politisk.
For dansk erhvervsliv er det afgørende, at en energiunion styrker markedsbaserede løsninger, fremmer konkurrence og accelererer udbygningen af infrastruktur. Ikke at den skaber nye barrierer eller tungere regulering.
Hvad vil en europæisk energiunion have af impact for forsyningssikkerhed og risikostyring?
Bryder vi det ned, handler en europæisk energiunion om Europas konkurrenceevne.
Kigger vi på forsyningssikkerhed handler det om diversificering. Vi vil kunne koble el, gas, brint og lagring sammen på tværs af lande og teknologier. Kigger vi på risikostyring handler det om skala. Når markeder integreres, kan chok absorberes bredere. En produktionsnedgang i ét land kan kompenseres af overskud i et andet. En tør sommer ét sted kan balanceres af vind et andet.
Men en energiunion er ikke et quick fix eller en række delelementer, der skal integreres. Det kræver fælles spilleregler for statsstøtte, kapacitetsmekanismer og beredskab. Ellers risikerer vi at skabe nye ubalancer i stedet for at løse de udfordringer, der bringer os frem til en fælles europæisk energiunion.
