DI Energis Årsdag 2026: Er en energiunion vejen frem?

Europa står i en ny energipolitisk virkelighed, hvor energi er blevet et spørgsmål, der rækker ud over forsyning og klima og i stigende grad også omfatter konkurrenceevne, geopolitisk robusthed og energiafhængighed.

Denne brydningstid dannede rammen om DI Energis Årsdag 2026, hvor repræsentanter fra energibranchen, virksomheder og eksperter mødtes for at diskutere potentialet i en europæisk energiunion – og de kompromisser og interessekonflikter, der følger med.

Danmark er allerede dybt integreret i det europæiske energimarked: 46,2% af dansk eksport af energiteknologi går til EU, og de europæiske markeder udgør en afgørende forudsætning for den danske energibranche. Den tætte integration betyder, at udviklingen i EU har direkte betydning for danske virksomheder – og omvendt.

Læs: Eksport af Energiteknologi og -Services 2025 - DI Energi

Energi i en ny geopolitisk virkelighed

Dagen blev indledt af Ulrik Stridbæk, der er vicebestyrelsesleder i DI Energi.

Herefter understregede Dan Jørgensen, EU-kommissær for Energi og Boliger, behovet for en mere sammenhængende europæisk energiunion. Samme linje fremhævede Litauens energiminister Žygimantas Vaičiūnas, som desuden pegede på fuld integration af energimarkeder som en forudsætning for Europas fremtidige styrke.

Philip Christiani fra Copenhagen Infrastructure Partners satte fokus på betydningen af velfungerende europæiske energimarkeder som grundlag for investeringer i grøn infrastruktur.

Ditte Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa fremhævede, at energiunionen i stigende grad handler om at skabe et mere robust og effektivt Europa, mens Søren Lippert fra GeoPolitik pegede på, at energipolitikken i dag i høj grad ligeledes er et geopolitisk spørgsmål.

Et mere integreret energimarked

I eftermiddagens første temablok blev potentialet i et styrket indre marked for energi diskuteret. Her pegede Louise Hahn, CEO i Mind Energy, på, at øget handel med energi på tværs af lande kan bidrage til både højere forsyningssikkerhed og lavere priser.

I den efterfølgende paneldebat deltog Mette Smedegaard Hansen (Shell Biogas), Martin Rune Pedersen (TotalEnergies Denmark) og Jannik Lindbæk (Equinor), som diskuterede potentialet i et mere integreret energimarked.

Energieffektivitet som løftestang

Dagens anden temablok satte fokus på energieffektivitet og elektrificering som centrale elementer i en energiunion. Her påpegede Ulrik Gernow, EVP og COO i Grundfos, at energieffektivitet er en af de mest effektive veje til at reducere energiforbrug og styrke Europas konkurrenceevne.

Herpå fulgte en paneldebat, hvor Andrzej Krämer (Logstor), Anna Celsing, (Alfa Laval) og Bjarne Tvede (ABB) deltog. De understregede alle, at elektrificering og teknologisk udvikling er afgørende for at realisere energiunionens ambitioner.

Kræver en fælles europæisk energiramme

På tværs af oplæggene var der enighed om, at en europæisk energiunion ikke kan reduceres til et enkelt tiltag, men kræver en samlet ramme.

Rammen bør blandt andet indeholde:

• En stærkere sammenkobling af energiinfrastruktur på tværs af lande.
• Mere integrerede energimarkeder for at udjævne prisudsving.
• Fælles rammer for investeringer og regulering.
• Øget fokus på energieffektivitet og elektrificering.

Samtidig blev det understreget, at en energiunion kun kan lykkes, hvis den understøtter markedsbaserede løsninger og skaber stabile og forudsigelige rammer for investeringer i grøn teknologi.

Et stort potentiale – men klare valg kræves

I sin afslutning påpegede Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi, at en europæisk energiunion rummer et betydeligt potentiale – men også kræver klare politiske valg, hvis Europa skal lykkes med at styrke både forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og den grønne omstilling.