Mind Energy: En europæisk energiunion kan styrke os – men kræver nytænkning
I denne artikelserie frem mod DI Energis Årsdag har vi spurgt en række aktører i branchen om tre centrale spørgsmål om en europæisk energiunion.
Når energibranchen den 29. april 2026 samles i Industriens Hus til DI Energis Årsdag, er det ikke for at drøfte et teknisk nicheemne i energisektoren, men Europas modstandsdygtighed. Fokus er på ’en europæisk energiunion’ – de store spørgsmål kommer til at handle om Europas fremtidige handlefrihed og om danske virksomheders konkurrenceevne.
Tilmeld dig DI Energis Årsdag: EU’s energiunion – afhængighed eller frihed
I denne tredje artikel har vi talt med Louise Hahn, CEO i Mind Energy.
Hvad tænker du, når vi skriver ’En europæisk energiunion – i afhængighed eller frihed’?
En europæisk energiunion kan være en genvej til en konkurrencedygtig, robust og bæredygtig energiforsyning. Bedre infrastruktur på tværs af EU gør det muligt at flytte strøm fra områder med overskud til områder med underskud, hvilket reducerer både spild af grøn energi, ekstreme prisudsving og afhængigheden af fossile energikilder. Samlet set giver det store samfundsøkonomiske gevinster.
Men det europæiske energisystem er i dag i stigende grad præget af et misforhold mellem vejrafhængig produktion, kapacitet i elnettet og efterspørgsel efter energi. Vi har siden energikrisen i 2022 oplevet højere og mere volatile energipriser, som forstærkes af omstillingen af energisystemet til mere vedvarende energi. I hele Europa reagerer virksomheder og forbrugere negativt herpå, men i Danmark har vi endnu ikke set stærke reaktioner på trods af, at vi er blandt de lande, som er hårdest ramt.
Jeg er derfor oprigtigt bekymret for den dalende opbakning til omstillingen af energisystemet og vores integrerede energimarkeder, og der er behov for en konstruktiv dialog med de lande, som f.eks. oplever et højere prisniveau og ikke ubetinget støtter markedsintegrationen. Norge ønsker at reducere markedsintegrationen, og Sveriges energiminister har udtrykt tilsvarende overvejelse. Begge lande er bekymret for Danmarks relativt lave selvforsyningsgrad.
Desuden kan en europæisk energiunion være med til at håndtere disse udfordringer, men den vil også skabe gensidige afhængigheder mellem landene. Det stiller krav til fælles spilleregler, prioriteringer og politisk vilje til markedsintegration på tværs af EU. Fordi Europas afhængighed af blandt andet gas fra lande uden for Europa udgør en risiko for både vores konkurrenceevne og forsyningssikkerhed, hænger Europas frihed tæt sammen med energipolitikken. Men for at opnå frihed kræver det også en accept af den gensidige afhængighed og medlemslandenes eget ansvar.
Vil en europæisk energiunion være favorabel for Mind Energy?
Vores kunder findes i hele energiens værdikæde, og derfor er mit fokus først og fremmest på, at vi får en balanceret og gennemtænkt omstilling af energisystemet, der understøtter EU's konkurrenceevne.
Det er forståeligt, når vi ser, at nationale regeringer forsøger at beskytte borgere og industri mod høje energipriser med politiske indgreb. Men indgreb i selve energimarkedet risikerer at forvrænge prissignalerne og dermed forværre problemerne på længere sigt.
Hvis energiunionen derfor løser de underliggende forsyningsproblemer i stedet for blot at kompensere for høje priser, vil det være en stor gevinst for både virksomheder og forbrugere, der samtidig styrker omstillingen af energisystemet.
Hvad vil en europæisk energiunion have af impact for forsyningssikkerhed og risikostyring?
Et integreret europæisk energimarked mindsker behovet for national selvforsyning, giver producenter adgang til et større marked og styrker samtidig forsyningssikkerheden ved at udnytte produktionen på tværs af lande.
Samtidig er usikkerheden i energimarkederne i øjeblikket høj for både virksomheder, investorer i nye energiproduktioner og de aktører, der balancerer energisystemet. Derfor ser vi i Mind Energy gerne, at energiunionen bygges på en holistisk og realistisk plan for investeringer i netkapcitet, produktion af vedvarende energi, fleksibilitet og forbrug, så vi kan reducere markedsrisikoen og skabe bedre rammer for investeringer i den grønne omstilling.
