BloomgergNEF: Energiomstillingen går ind i en ny fase – elektrificering og energisikkerhed bliver afgørende

Green Energy Export Day samlede den 24. august 2026 over 300 repræsentanter fra danske eksportvirksomheder, ambassader, erhvervsorganisationer samt forsknings- og analysevirksomheder i Industriens Hus. På dagen satte Adithya Bhashyam, Head of Europe Research, BloombergNEF, fokus på de globale tendenser og teknologier, der driver overgangen fra fossil til vedvarende energi.

Ifølge Bhashyam kan den globale energiomstilling overordnet opdeles i tre faser.

Fra faldende priser til en mere kompleks energiomstilling

Den første fase har strakt sig fra begyndelsen af 00’erne og frem til de seneste år. Den har været præget af en selvforstærkende udvikling, hvor udbygningen af vedvarende energi er blevet understøttet af politiske initiativer, teknologisk innovation og hastigt faldende omkostninger.

Særligt solenergi, vindkraft og senere batterier er blevet markant billigere. Det har gjort teknologierne stadig mere konkurrencedygtige og skabt en positiv spiral, hvor faldende omkostninger har ført til øgede investeringer og endnu større udbredelse.

Som Bhashyam beskrev det i sit oplæg på Green Energy Export Day, har udviklingen været drevet af “a virtuous cycle of clean energy deployment”, hvor faldende teknologiomkostninger har gjort det muligt at udbygge den grønne energi yderligere.

Men ifølge Bhashyam er energiomstillingen nu gået ind i en anden og mere kompliceret fase – det, han betegner som “the messy middle”.

Her er energisikkerhed og energipriser kommet højere op på den politiske dagsorden. Krig, geopolitiske spændinger og forstyrrelser i de globale energimarkeder har vist, hvor sårbare de eksisterende energisystemer kan være.

Investeringerne holder stand trods geopolitisk uro

Den geopolitiske uro har dog ikke bremset investeringerne i energiomstillingen. Tværtimod.

Globale investeringer i teknologier til energiomstilling nåede omkring 2,3 billioner US dollar i 2025, og investeringerne forventes fortsat at vokse. Det er bemærkelsesværdigt i en periode, hvor verdensøkonomien har været præget af både handelskonflikter, krige og større usikkerhed om den globale energiforsyning.

Bhashyams pointe er, at energiomstillingen ikke længere alene kan forstås som et klimaspørgsmål. Den handler i stigende grad også om økonomi, konkurrenceevne og energisikkerhed.

Og investeringerne forventes at fortsætte med at vokse. Fra omkring 2,3 billioner US dollar i 2025 ventes de at nå omkring 3 billioner US dollar i begyndelsen af 2030’erne og nærme sig 4 billioner US dollar i 2050.

Nye markeder tager fart

En vigtig udvikling er samtidig, at væksten i investeringerne i stigende grad breder sig til nye markeder uden for Kina.

Hastigt faldende priser på blandt andet solceller, batterier og elbiler gør det muligt for fremvoksende økonomier at springe nogle af de traditionelle udviklingstrin over. I stedet for først at opbygge en energiforsyning baseret på fossile brændsler kan de i højere grad gå direkte til vedvarende energi og elektrificerede løsninger.

Det giver nye markeder mulighed for at leapfrogge den fossile energiteknologi – og samtidig skabe en mere moderne og fleksibel energiinfrastruktur.

Udviklingen er dermed ikke længere begrænset til de traditionelle markeder for grøn teknologi. En stadig større del af den globale vækst vil komme fra lande, hvor energiefterspørgslen vokser hurtigt, og hvor behovet for ny energiinfrastruktur er stort.

Elektrificering bliver den centrale drivkraft

Den tredje fase i energiomstillingen vil i høj grad blive drevet af elektrificering.

Elektricitet er allerede ved at blive den dominerende energibærer i flere af verdens største økonomier. Kina er længst fremme, mens Europa og USA forventes at følge efter.

Det ændrer også efterspørgslen efter energiteknologier. Når mere af samfundets energiforbrug flyttes over på elektricitet, vokser behovet for blandt andet elnet, batterier, varmepumper, elbiler og andre teknologier, der kan gøre energisystemet mere fleksibelt.

“Electricity is becoming the dominant final energy carrier,” fremhævede Bhashyam. Elektrificeringen bliver dermed ikke blot et resultat af energiomstillingen, men i stigende grad en af de vigtigste drivkræfter bag den.

En ny global værdikæde for grøn teknologi

Samtidig er produktionen af grønne teknologier ved at blive mere global.

Handlen på tværs af landegrænser med blandt andet elbiler og batterier vokser, mens investeringer i produktionskapacitet i stigende grad spredes til andre dele af verden. Kina spiller fortsat en central rolle, men produktionen bliver i stigende grad diversificeret.

Også Europa oplever en betydelig vækst i investeringerne i produktion af grønne teknologier. Det kan på længere sigt ændre de globale værdikæder og skabe nye muligheder for virksomheder, der leverer teknologi, komponenter og løsninger til det elektrificerede energisystem.

Energiomstilling bliver også til energisikkerhed

Selv om energisikkerhed i dag er en af de største udfordringer i energiomstillingen, kan den accelererede elektrificering på længere sigt være en del af løsningen.

Når økonomier i stigende grad baserer sig på indenlandsk produceret vedvarende energi frem for importerede fossile brændsler, bliver afhængigheden af globale energiimporter mindre. Det forventes ifølge Bhashyam at reducere energiimporternes andel af BNP i en række af verdens største økonomier frem mod 2050.

Det betyder, at den grønne omstilling i stigende grad kan ses som mere end en indsats for at reducere CO₂-udledninger. Den kan samtidig styrke landenes økonomiske robusthed og energisikkerhed.

Bhashyams overordnede budskab er derfor, at den globale energiomstilling langt fra er gået i stå. Den er snarere på vej ind i en ny fase.

Hvor faldende teknologiomkostninger og politisk støtte tidligere var de vigtigste drivkræfter, bliver elektrificering, energisikkerhed, geopolitik og nye globale værdikæder stadig vigtigere.

For danske virksomheder betyder det, at mulighederne ikke kun ligger i produktionen af grøn energi, men i stigende grad i de teknologier og løsninger, der skal få det nye energisystem til at fungere.